Dansteel i Frederiksværk solgt
05. jan. 2006 22.45 Penge
Opdat.: 06. jan. 2006 10.32Selskabet Dansteel A/S, der er en del af resterne fra Stålvalseværket i Frederiksværk, er blevet solgt til selskabet OJSC Novolipetsk Steel, der er noteret på fondsbørsen i London.
Det danske stålvalseværk
-
I 2002 så det ud til at stålvalseværket endegyldigt ville dreje nøglen om.
1100 ansatte modtog således en fyreseddel.
-
Det lykkedes dog til sidst at få solgt stålvalseværket til Jysk Stålindustri.
-
Da Stålvalseværket var på sit højeste, var omkring 3.000 mand beskæftiget.
Købesummen opgives til 104 millioner dollar, svarende til godt 650 millioner kroner.
Sælgeren er Jysk Stålindustri ApS, der har bestået af internationale investorer med et stort bidrag fra Rusland.
DanSteel er den største danske stålproducent og producerer årligt omkring en halv million tons varmvalsede stålplader på produktionsanlægget i Frederiksværk.
I oktober 2002 købte DanSteel Det Danske Stålvalseværk under konkurs, og der er dermed tale om centrale dele af det tidligere værk.
DanSteel har ca. 370 medarbejdere og er i gang med store investeringer.