preload loader
pølsevogn

Det bliver svært at få sig en pølse på farten, hvis fremtidsforskernes spådomme holder stik.

 

Pølsevognen er døden nær

09. jan. 2006 07.00 Penge

Af Michael Aae Kristensen

Telefoner, nøgler, armbåndsure, kassedamer og postbude har en ting til fælles. De står alle på en liste over ting, som kan forsvinde indenfor de næste ti til femten år.

Døde ting

Fremtidsforskernes liste
over "døde" ting:

  • TV-kanaler
  • TV med billedrør
  • Parabol-antenner
  • Fastnettelefon
  • CD
  • DVD
  • Punge
  • Nøgler
  • Armbåndsur
  • Solbadning
  • Rygning
  • Billetter
  • Pengesedler
  • Dagblade
  • Tilbudsaviser
  • Kontortid
  • Kassedamer
  • Togkontrollører
  • Postbude
  • Piloter
  • Bibliotekarer
  • Nationalbanken
  • Fondsbørsen
  • Praktiserende læger
  • Postkasser
  • Elmaster
  • Pølsevogne
  • Sort arbejde
  • Mellemledere
 

Det er Instituttet for Fremtidsforskning, der har udarbejdet listen. Og fremtidsforskerne kalder tingene på listen for zombier - levende døde - ting vi lever med i dag, men som måske vil være væk om nogle år.

Noget overraskende står både punge og penge på listen.

- Vi vil bruge færre og færre kontanter. Måske i en sådan grad at vil vælge helt at udfase pengesedler, siger projektleder Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Sort arbejde vil forsvinde
De kontante penge er ved at blive afløst af Dankort, betaling over mobil-telefon og internet, og hvis kontanterne forsvinder helt, vil det have den effekt, at "sort arbejde" også kan uddø.

- Et væsentligt argument for at afskaffe kontanterne kunne faktisk være, at det vil afskaffe sort arbejde. Hvis pengesedlerne forsvinder, og vi istedet betaler over internettet eller andre steder, hvor betalingerne kan registreres, så skal vi være meget opfindsomme for at kunne afregne sort arbejde, siger Niels-Bøttger-Rasmussen.

Sort fremtid for postbude
Den teknologi, der kan afskaffe penge-sedlerne, kan også afskaffe andet papir som kvitteringer, billetter, regninger og breve. Og så begynder fremtiden at se sort ud for postbude, togkontrollører og kassedamer, siger fremtidsforskeren. Og der er flere danskere, hvis job ifølge fremtidsforskerne er i alvorlig fare.

Bibliotekarer, mekanikere, vinduespudsere, pc-serviceteknikere - og selv piloter kan undværes. For når den københavnske metro kan køre uden fører, hvorfor så ikke flyve uden piloter, spørger Niels Bøttger-Rasmussen.

Fly uden piloter
- Vi er allerede meget tæt på, at flyvemaskiner kan styres automatisk eller fra jorden. Og om femten år er det måske mere sikkert end en pilot, der kan begå menneskelige fejl. Så selv om vi ikke bryder os om tanken, så mener vi, det er en mulighed, siger han.

Også noget så dansk som pølsevognen er i fare.

- En national-spise som pølsen er truet af globaliseringen. Pizzaer, burgere og shawarma bliver mere populært, og hvis den unge generation foretrækker det, så er pølsevognen i fare, siger Niels Bøttger-Rasmussen.

Pølsemænd tror på overlevelse
Pølsemand Mie Larsen fra pølsevognen ved Rundetårn i København erkender at branchen er presset. Men hun er overbevist om at pølsevognen overlever.

- Der bliver færre pølsevogne, men folk vil stadig have en pølse. Pølsevognen forsvinder ikke, siger hun.

Ligesom pølsemændene er plade-butikkerne også ved at blive presset ud af gadebilledet, mener fremtidsforskerne. Også pladeselskaber, videobutikker og TV og Radio-butikker er truet.

Send eller anbefal link

 

Formodet drabsmand anholdt: Kvæstet efter biljagt

(10:12)

Politiet har kort før klokken 10 anholdt den mordmistænkte Kristian Heilmann.

 

Straarups siger farvel med millioner i lønforhøjelse

(12:50)

Danske Banks direktør hænger arbejdstøj på knagen, når han forlader Danske Bank. Lige nu har han ingen planer.

 

Her er Ældrekommissionens 43 råd

(11:50)

Mulighed for kæledyr, mulighed for at dø i eget hjem, mulighed for frisk luft hver dag. Det er blot nogle af de 43 råd fra Ældrekommissionen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.