Domstol: Lønmodtagere kan ikke tvinges i bestemt fagforbund
11. jan. 2006 14.48 Penge
Opdat.: 11. jan. 2006 20.29Det var i strid med menneskerettighederne, da to danskere blev forsøgt tvunget ind i bestemte fagforbund. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg afgjort i dag.
Artikel 11
-
Artikel 11 Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
-
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af statens væbnede styrker, politi eller forvaltning lovlige indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder.
-
Kilde: Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (1950)
Sagen drejer sig om de såkaldte eksklusivaftaler, der tvinger lønmodtagere til at være medlem af et bestemt fagforbund.
Mange arbejdsgivere imod eksklusivaftaler
De konkrete sager, som Menneskerettigheds-domstolen har taget stilling til, er to sager om danske lønmodtagere, der i sin tid følte sig presset ind i fagforbundet SiD - i dag 3F.
En eksklusivaftale bliver indgået mellem en arbejdsgiver og en fagforening. Aftalen binder arbejdsgiveren til kun at ansætte medarbejdere, der enten allerede er eller meget hurtigt bliver medlemmer af det pågældende fagforbund.
15 ud af 17 dommere enige
Det er altså i strid med menneskerettighederne, mener Menneskerettigheds-domstolen. Nærmere bestemt drejer det sig om en overtrædelse af artikel 11 at tvinge ansatte ind i en bestemt fagforening.
Dermed vandt Kristelig Fagbevægelse og Danmarks Frie Fagforening for de to medlemmer, Ove Rasmussen og Morten Sørensen, i den langvarige sag, der har strakt sig over mere end ti år.
Dommerne var stort set enige i afgørelsen. Kun få af de 17 dommere var uenige, herunder den danske Peer Lorenzen. Domstolens afgørelse går den danske Højesteret imod.
Menneskerettighedsdomstolen har desuden besluttet, at Ove Rasmussen og Morten Sørensen skal have penge tilbage for de sagsomkostninger, de har haft. Ove Rasmussen får 281.000 kroner, mens Morten Sørensen får 266.000 kroner.
Ekspert: Folketinget bør ændre loven
Arbejdsretsekspert og professor Jens Kristiansen fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet mener, at Folketinget bør ændre loven om foreningsfrihed.
- Den danske lovgivning har ikke beskyttet de to klager godt nok mod den foreningstvang, som domstolen mener, de har været udsat for, siger Jens Kristiansen
- Den konkrete vurdering, som domstolen foretager af de to sager, betyder i realiteten, at det vil være meget vanskeligt at praktisere eksklusivaftaler, og ihvertfald kan man ikke gøre det på den måde, som man har gjort hidtil, siger Jens Kristiansen.
Eksklusivaftaler især i mindre virksomheder
Ud over de to fagforbund, Danmarks Frie Fagforening og Kristelig Fagbevægelse, der har kørt sagerne i Strasbourg - så er mange arbejdsgivere af princip imod eksklusivaftalerne.
Der er rundt regnet 220.000 lønmodtagere, der arbejder under en eksklusivaftale. De fleste virksomheder, der har indgået eksklusivaftaler er mindre firmaer, blandt andet murere, frisører og tømrere, men der er også flere store selskaber imellem - blandt andet Falck, Jysk og Coop Danmark.
Eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked
En eksklusivaftale er en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, hvorefter arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte medarbejdere, der er eller lige efter ansættelsen bliver medlemmer af en bestemt organisation.
Aftalen skal overholde loven om foreningsfrihed og gælder kun for ansættelser, efter at aftalen blev indgået.
Virksomheder, som er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har efter DA's vedtægter ikke ret til at indgå eksklusivaftaler.
Eksklusivaftaler må ikke benyttes i den offentlige sektor.
Det offentlige arbejdsmarked: Eksklusivbestemmelser findes ikke og må ikke indgå i overenskomster på det offentlige arbejdsmarked.På det offentlige område skal afgørelser og dispositioner ske ud fra saglige hensyn. Foreningstilhørsforhold betragtes ikke som et sagligt hensyn. Hvis en offentlig arbejdsgiver foretrækker at ansætte en person, fordi denne er medlem af en fagforening, fremfor en person, som ikke er medlem, betragtes det som usaglig forskelsbehandling og i strid med lovgivningen på det offentlige arbejdsmarked.
Det private arbejdsmarked: Eksklusivbestemmelser i overenskomster er derimod lovlige på det private arbejdsmarked. Der er ikke præcise tal for, hvor mange personer på arbejdsmarkedet, som er berørt eller omfattet af eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster. Forskellige opgørelser tyder på, at knap 10 pct. eller ca. 220.000-230.000 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder en eller anden form for eksklusivbestemmelse.
Oversigt over forløbet i den aktuelle sag
I 1994 bliver Menneskerettighedsdomstolen af Kristelig Fagbevægelse (KF) bedt om at tage stilling til lovligheden af de danske eksklusivaftaler, men domstolen afviser sagen med begrundelsen, at den først skal prøves ved alle retsinstanser i Danmark.
I 1999 fastslår Højesteret i en sag anlagt af KF, at en lønmodtager ikke kan tvinges ind under en eksklusivaftale, hvis ikke aftalen eksisterer, når personen ansættes.
I 1999 sætter Højesteret punktum for behandlingen af eksklusivaftalerne ved de danske domstole. Retten afsiger dom i en sag med Danmarks Frie Fagforening (DFF). Her 'frikendes' eksklusivaftalerne, idet retten siger, at en arbejdsgiver har ret til at fyre en ansat, "hvis den pågældende er omfattet af en eksklusivaftale på ansættelsestidspunktet, men alligevel nægter at melde sig ind i et bestemt forbund".
I 1999 går både KF og DFF til Menneskerettighedsdomstolen for at få afklaret, om eksklusivaftalerne er i strid med Menneskerettighedskonventionens paragraf 11, der sikrer foreningsfrihed.
I 2003 beslutter den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at se på lovligheden af eksklusivaftalerne. De to sager slås sammen.
I 2005 behandler Domstolens storkammer med 17 dommere de to sager.