Stress - et dyrt samfundsproblem
12. jun. 2006 11.38
Opdat.: 14. jun. 2006 13.42Af Lasse Soll Sunde
Der mangler efterhånden ikke dokumentation for, at stress er blevet en af de helt store fokusområder for virksomhederne.
Ifølge World Health Organization har 28 % af EUs arbejdsstyrke symptomer på arbejdsbetinget stress. En undersøgelse viser, at stress er medvirkende til 50-60 % af EUs tabte arbejdsdage. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at cirka en tredjedel af det samlede fravær i Danmark primært skyldes forhold i det psykiske arbejdsmiljø, og at 35.000 personer dagligt er sygemeldt på grund af stress.
Det koster virksomhederne og dermed samfundet ubegribelige summer, når så mange mennesker har stress. Derfor er det også noget som både private og offentlige virksomheder har fokus på - med større eller mindre held.
DR Undervisning
DR Undervisning har lavet et tema
om stress og foranstaltninger mod
det. Læs temaet her
Urealistiske forventninger og krav
Inden for mange brancher mangler der sammenhæng mellem de krav og forventninger der stilles - og så de ting, som medarbejderne rent faktisk kan nå at levere.
Kravene og forventningerne kommer ikke nødvendigvis fra ledelsen, men kan også være noget, der starter i os selv, hos vore omgivelser eller konkret i forhold til vore arbejdsopgaver. Senest har fagforeningen FTF lavet en stor undersøgelse om, hvad der er årsagen til stress. Men hvad kan man gøre, for at undgå at blive ramt af stress?
Hvad kan man gøre?
Både i det private og i det offentlige er er der sat spotlight på årsager og løsninger, der jo varierer, alt efter hvilken branche man arbejder i og, hvordan man sætter sit stress i perspektiv.
Pia Ryom er ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Institut på Aalborg Sygehus. Hun er netop hyret af Branchemiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) til at lede et projekt, som skal udvikle stressforebyggende værktøj på 20 udvalgte arbejdspladser.
- Stress forebygges ikke ved, at man hyrer en konsulent, som så kommer og underholder
en enkelt dag. Stress begynder hos én selv", Pia Ryom.
Det betyder også, siger hun til Stressmagasinet, at arbejdspladserne selv skal arbejde bevidst med at nedbringe stress.
Pia Ryom mener, vi tit har illusioner om perfektion og lykke med på arbejde.
- Vi har i det hele taget urealistiske tanker om vores liv; vi tror, det kan være Superliga hele tiden. Og den forestilling tager vi med ind i vores arbejdsliv, hvilket i sig selv kan være stressende.
Links til stressundersøgelser
Læs om stress på det social- og sundhedsfaglige område her
Læs FTF's undersøgelse af stress her
Læs Dansk Handel og Services egen stress-rapport her
Utallige kilder til stress
Stress handler altså om en ubalance mellem krav og forventninger i arbejdet, på skolen eller måske derhjemme. Men stress kan også opstå, når man føler, at man ikke har magt over sit eget liv. At det kan være svært at få overblik. Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet.
Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi der kan opstå en følelse af at være utilstrækkelig. Mangel på netværk, at ens arbejde giver mening og manglende fokus på, hvordan arbejdslivets succeser og nederlag bliver målt, er også en typisk stressfaktor. Kilderne til stress er mangfoldige.
Nogle gode eksempler
Chefkonsulent i Dansk Handel og Service, (DHS) Kira Johnson siger, at efter DHS i vinter havde undersøgt stressniveauet i en række af medlemsvirksomhederne, var man overrasket over, at op mod en tredjedel af virksomhederne lavede trivselsundersøgelser. Og dermed interesserer sig levende for medarbejdernes trivsel.
Hvad kan man så gøre? En af frontløberne herhjemme, er computerfirmaet CSC, hvor man har uddannet 40 stressvejledere, der for eksempel kan være med til at lytte til deres kolleger eller være med til at anvise til psykologhjælp. Personalechef i CSC Charlotte Lundblad anbefaler ordningen og vil gerne gøre andre firmaer opmærksomme på, at pengene er givet godt ud.
Men de private virksomheder er ikke alene om at arbejde med problemet. Et godt eksempel fra det offentlige er Juelsminde Kommune, hvor ældreplejen i de seneste seks år har arbejdet med "kollegial supervision". Det betyder at plejepersonalet bruger hinandens erfaringer, gennem interviewformen, til at sætte ord på problemstillinger fra hverdagen. Et nyttigt redskab, der har været med til at styrke trivslen og nedsætte stressen.
Magasiner og online-artikler.
Kommunernes Landsforening fokuserer på stress
Der er er indtil videre udgivet tre Stressmagasiner af Amtrådsforeningen og KL ud af i alt fem
Magasinerne giver et samlet indblik i hvad stress - ikke mindst arbejdsbetinget stress - er, hvordan det kan forebygges, og hvad man allerede har gjort i kommuner og amter.
Du kan læsemagasinerne online i PDF-format her
Arbejdsmiljørådet samler links om stress
Arbejdsmiljørådet har besluttet at sætte det psykiske arbejdsmiljø øverst på dagsordenen.
Blandt andet står Rådet bag et website, der sætter fokus pådet psykiske arbejdsmiljø.
Her kan dufinde information om psykisk arbejdsmiljø. Målet er at gøre detlet og ligetilat få et overblik over hvad der eksisterer af materialer. Der vil løbende blive fyldt op med mere materiale.
Du kan sewebsitet her