Tryg-chef advarer om amerikanske sundhedstilstande

Amerikanske tilstande i sundhedssektoren. Trygs topchef forudser stigende ulighed, hvis ikke politikerne tøjler den forsikringsbetalte velfærd.

Forsikringsselskaberne - og dermed rå markedskræfter - er på fuld fremmarch ind på centrale velfærdsområder. Uanset om politikerne og befolkningen vil se det i øjnene eller ej. Og hvis ikke politikerne sikrer en fornuftig regulering, kan det ende med, at adgangen til hospitaler og velfærdsydelser i stigende grad betinges af pengepungen.

Opråbet kommer fra forsikringsselskabet TrygVestas topdirektør Stine Bosse blot få dage efter, at velfærdsreformen faldt på plads på Christiansborg.

- Hvis ikke vi får det her håndteret politisk, så kunne jeg godt være urolig for, at der bliver nærmere amerikanske tilstande end danske. Og det bekymrer mig, at der ikke bliver talt mere åbent om det, siger hun til Ritzau.

Fagforeninger og virksomheder går forrest
I 2005 var der tegnet 370.000 sundhedsforsikringer - ofte af virksomheder eller fagforeninger via overenskomsterne. Og de private løsninger giver valgfrihed og individuelle løsninger, konkluderede Velfærdskommissionen i sin rapport i december 2005.

Men fordi ordningerne primært retter sig imod dem, der er i arbejde, modvirker de princippet om, at der skal være lige adgang til et velfungerende offentligt sundhedsvæsen for alle - uanset om man har en forsikring.

- Hospitalsforsikringerne er der allerede i dag. Og hvis vi tænker os om, så kan politikere og branche sammen skabe modeller, der kommer til at fungere både for dem, der kan selv, og for dem, der ikke kan selv. Men risikoen er der for at skabe et A-hold og et B-hold, siger hun.

Stine Bosse var med i Velfærdskommissionen. Hun ærgrer sig over, at kommissionen ikke kom med holdbare bud på, hvordan private forsikringsvirksomheder og det offentlige kan samarbejde om fremtidens velfærd. Viljen var til stede, men det førte for vidt. Kommissionen peger blot på, at det er et vigtigt område, som der skal arbejdes videre med.

Konkrete modeller for, hvordan forsikringsselskaberne skal bidrage, er svære at pege på. Dog fremhæver Stine Bosse, at pengene ikke kun skal gå fra forsikringerne til private hospitaler - som det er i dag.

- Forsikringsselskaberne kan bidrage med finansiering, og kapaciteten findes allerede på de offentlige hospitaler. Den skal bare udnyttes bedre. Hvor pengene i dag kun går med patienten fra det offentlige til det private, bør der også kunne komme penge den anden vej, siger hun.

Grænserne flyttes
Sikring imod, at der dannes et A- og et B-hold, er en vanskelig opgave, erkender hun. En model kunne være at have en offentlig basis og så en betalingsdel for dem, der vil have mere, end det offentlige kan tilbyde.

- Men det er svært at lægge snittet og trække grænsen. Og den vil hele tiden flytte sig. I dag er det standard at få en ny hofte, men det var det nok ikke for 20 år siden, siger Stine Bosse.

En anden model kunne være at skele til arbejdsmarkedspensionerne, der i løbet af de seneste år har gjort, at rigtig mange danskere - med arbejde - har solide pensionsopsparinger og udsigt til en velbeslået tredje alder.

- Man kunne i højere grad lade en del af sundheden og velfærden hænge sammen med arbejdspladserne. Og så skulle der være et tilfredsstillende offentligt system for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, lyder et andet bud fra forsikringsdirektøren.