Staten afdrager gæld i rekordtempo
24. jul. 2006 15.28 PengeDen danske stat har sat noget nær uofficiel verdensrekord i tilbagebetaling af statens gæld.
I løbet af det seneste år har staten afdraget 89 milliarder kroner af sin nettogæld.
Det svarer til en reduktion i netto-gælden på 20 procent det seneste år, og ved udgangen af juni i år var statens nettogæld nede på 394 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Nationalbanken.
- Der er enorme overskud på stort set alle konti, og derfor kan staten tilbagebetale gælden i rekordtempo, siger senioranalytiker Anders Matzen fra Nordea.
Det er især det økonomiske opsving, der gavner dansk økonomi.
Med den faldende ledighed sparer regeringen på udgifter til dagpenge og kontanthjælp, og samtidig skæpper det øgede forbrug godt i statskassen, når det gælder indtægter fra moms.