preload loader
Chef, pres, arbejde, leder

Er din chef mere end almindelig bidsk? Så kan det godt være, at han/hun rent faktisk har psykopatiske træk.

Foto: tdenham © Stock.xchng

 

Mange chefer er psykopater

04. sep. 2006 07.46 Penge

Psykopater er ikke kun seriemordere og nådesløse diktatorer. De findes også på mange af landets arbejdspladser iført jakkesæt og chef-titel.

Fagfolk vurderer, at andelen af psykopater er STØRRE blandt chefer end blandt befolkningen som helhed, hvor cirka 2 procent er psykopater.

Hårdt for psyken
Og det kan få alvorlige konsekvenser at have en psykopatisk leder. Cheferne kan nemlig forfølge specifikke medarbejdere og undergrave deres selvtillid.

Det kan gå ud over både arbejds- og hjemmeliv.

Lærer Tove Damgaard fra en folkeskole i Vestjylland fik ny skoleinspektør, som i starten virkede meget lovende. Men efter et stykke tid var den karismatiske skoleinspektør knaps så charmerende. .

- Han tog mig ind på kontoret mange gange og fortalte mig, at jeg var en dygtig lærer, men et dårligt menneske. Og på et tidspunkt kom jeg ud i at mene, at det havde han vist ret i, fortæller Tove Damgaard, der på det tidspunkt havde undervist i 20 år til DR Penge.

Fuldt bevidst om sine handlinger
Hun begyndte at føle sig forfulgt af inspektøren, der systematisk var efter hende.

- Det var meget de der småting, som han gjorde. Han lagde meget stor vægt på de ting, jeg ikke havde gjort perfekt. Jeg tror, han nød den effekt han havde på mig, og at han var fuldt bevidst om det, siger Tove Damgaard til DR Penge.

Tove Damgaard overvejede en overgang at gøre en ende på sit liv på grund af den psykopatiske chef.

Men Tove Damgaards oplevelser er langt fra sjældne.

Det sker for mange
Bogen "Psykopater i jakkesæt", skrevet af Cand. Polit. Sanne Udsen, udkommer d. 5. september, og den handler netop om, hvor mange chefer med psykopatiske træk, der render rundt på chefgangene rundt om i landet.

- Jeg er bange for at nogle af de karaktertræk, som psykopater fremstår med, kan tiltale et ansættelsesudvalg som karismatisk. Psykopater har selvtillid på størrelse med rundetårn, og hvis man tror på sig selv, så gør andre også, siger Sanne Udsen til DR Penge.

DR Penge har fået lov til at publicere testen fra bogen, så du selv kan tjekke om din chef er psykopat. Er din chef psykopat? Prøv en test. (pdf-format)

Send eller anbefal link

 

Regeringsparti stemmer imod græsk gældsaftale

(13:59)

Det græske regeringsparti LAOS vil stemme imod den omstridte spareplan, der skal sikre Grækenland ny økonomisk førstehjælp. Der er dog fortsat flertal for planen.

 

Beskyt dig mod hacking - bedst muligt

(14:55)

Det er svært at undgå helt, men man kan tage en række forholdsregler. Se her hvordan du beskytter din computer, konti og personlige oplysninger bedst muligt mod angreb.

 

TDC-svindlere huserer i øjeblikket

(14:33)

Svindlere har udgivet sig for at ringe fra TDC og bedt folk om kort- og bankoplysninger. De ringer fra noget, der til forveksling minder om et officielt TDC-nummer.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.