preload loader
rejsegilde

Boligkøberne tør ikke længere investere i en bolig som ikke er færdig eller næsten færdig. De faldende huspriser gør udslaget.

Foto: Friland

 

Boligkøberne vil have færdige huse

15. sep. 2006 07.04 Penge Opdat.: 15. sep. 2006 11.29

Den sidste mursten skal være lagt, før kontrakten bliver skrevet under. Frygten for de faldende boligpriser får boligkøberne til at gå langt uden om de såkaldte projektsalg, hvor pengene skal være på bordet, længe inden huset står klar, skriver Berlingske Nyhedsmagasin.

Det vil bremse nybyggeri i Storkøbenhavn, og både små og mellemstore ejendomsselskaber risikerer at måtte dreje nøglen om, vurderer børsnoterede Nordicom, som er en af branchens største.

Tidligere en guldgrube
- De meget gunstige betingelser for salg af boliger under udvikling, som vi har oplevet i de seneste år, det vi kalder præsalg, er dæmpet. I løbet af sommeren er præsalget reduceret betydeligt, og vi forventer ingen stigning i 2006. I et marked med uændrede eller faldende priser, har kunderne ingen grund til at løbe risikoen ved at købe nyopførte boliger, før de er indflytningsklare, siger Nordicom-direktør Gunnar Kristensen.

Situationen på boligmarkedet har hidtil gjort det muligt for ejendomsselskaberne at tjene store summer på forretningsmodellen, men Gunnar Kristensen vurderer, at bankerne nu vil sige nej til at bære hele risikoen, og planlagte projekter derfor vil blive stoppet eller opgivet.

Køber højst 12 måneder før
Også Arkitektgruppen, som hører til de største ejendomsselskaber i København, oplever forandringerne:

- Før var kunderne klar til at købe deres bolig op til to og et halvt år, før den stod færdig. I dag er den periode reduceret til 12 måneder, siger administrerende direktør Jørgen-Erik Witting.

Hos ejendomsmæglerne mærkes boligkøbernes dalende interesse.

- Det går langsomt med projektsalget lige nu. Sammenlignet med sidste år er der ikke udbudt ret meget, siger en af landets største ejendomsmæglere, Peter Norvig.

Send eller anbefal link

 

EL betaler kampagne mod Vestager

(17:07)

Vestager bliver beskyldt for at være i lommen på banker. Enhedslisten betaler omstridt kampagne.

 

Ballerina fyret for udtalelser om anoreksi

(16:13)

Hver femte danserinde lider af anoreksi, afslører en italiensk ballerina i et interview med The Observer. En kommentar, der kostede hende sit job.

 

Golflande trækker ambassadører fra Syrien

(16:00)

Landene ved Golfen øger pres på Assad og trækker sine ambassadører hjem. De smider samtidig ambassadører ud.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.