preload loader
Tusindvis af danskere sidder dagligt i endeløse bilkøer.

Tusindvis af danskere sidder dagligt i endeløse bilkøer. Politikerne kritiseres for fejlagtige investeringer i vejnettet.

Foto: DR © DR

 

Trafikkaos koster milliarder

05. okt. 2006 16.45 Penge Opdat.: 05. okt. 2006 17.54

Du sidder i en endeløs kø af biler på vej til arbejde. Du kan hverken komme frem eller tilbage. Sådan er dagligdagen for tusindvis af danskere.

Trafikken lige nu

Følg trafikken lige nu
Følg trafikken omkring København netop nu hos Vejdirektoratet.
 

Alene på motorvejene ved København er gennemsnitshastigheden i morgenmyldretiden faldet med næsten 30 kilometer i timen siden 2001.

I København koster trafikkaos hvert år mindst 6 milliarder kroner.

Men meget af det trafikkaos, som i dag koster samfundet en masse penge, kunne Danmark være foruden - hvis bare politikerne havde reageret i tide.

- Det kunne være undgået, hvis man havde udbygget vejnettet og den kollektive trafik i takt med den øgede trafik. Hvis man i bedre tid havde forudset problemerne og gjort noget ved dem i bedre tid, siger Otto Anker Nielsen, professor ved DTU.

Tilfældige løsninger
Flere eksperter kritiserer de danske politikere for kun at have lavet tilfældige løsninger rundt omkring i landet i de sidste mange år. Og det er grunden til det store kaos i dag.

- Midlerne bruges ikke der, hvor der er behov. Man bygger motorveje i Nordjylland, men samtidig bryder trafikken sammen i København, og man har forsømt S-togsbanen, siger Otto Anker Nielsen, professor ved DTU.

Svenskerne satser 300 milliarder
I Sverige har politikerne afsat 300 milliarder kroner til at forbedre transportsystemet, og Otto Anker Nielsen vurderer, at der skal mindst ligeså mange penge til herhjemme for at få det optimale trafiknet.

Transportminister Flemming Hansen afviser krikken af, at politikerne ikke gør nok for at komme bilkøerne til livs.

- Der har aldrig været investeret så meget i motorvej som de sidste 5 år, siger Flemming Hansen.

Følg kaoset på de danske veje i Magasinet Penge på DR1 i aften kl. 21.25.

Send eller anbefal link

 

Her er Ældrekommissionens 43 råd

(11:50)

Mulighed for kæledyr, mulighed for at dø i eget hjem, mulighed for frisk luft hver dag. Det er blot nogle af de 43 råd fra Ældrekommissionen.

 

Formodet drabsmand anholdt: Kvæstet efter biljagt

(10:12)

Politiet har kort før klokken 10 anholdt den mordmistænkte Kristian Heilmann.

 

- Jeg kan se min stjålne taske med GPS

(11:51)

Mikkel Hilgart fik stjålet sin taske for et par uger siden, men selv om en GPS viser, hvor tasken er, har politiet ikke gjort noget endnu.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.