preload loader
Kontor

Kvinder er lige så gode ledere som mænd viser ny undersøgelse. Men der er bare ikke så mange af dem.

 

Køn ingen betydning for ledere

04. feb. 2007 10.44 Penge Opdat.: 04. feb. 2007 10.56

Kvinde eller mand. Ung eller gammel. Lang eller kort uddannelse. Det er ikke afgørende for, om du er en god leder. Det viser en ny  undersøgelse blandt 108 danske virksomheder foretaget af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Lederegenskaber

De tre mest efterspurgte lederegenskaber i  undersøgelsen er

  •  troværdighed,
  • samarbejdsevne,
  • ansvarlighed.
 

Det er chefkonsulent i Dansk Erhverv Bjarne Jakobsen glad for.
 
 - Undersøgelsen afkobler en masse fordomme. Man er ikke nødvendigvis den bedste leder, bare fordi man er en højtuddannet mand - eller måske kvinde. Den viser, at ledelse handler om, hvad man gør - ikke hvem man er. Det, synes jeg, er meget, meget positivt, siger han.
 
Klar tendens
Undersøgelsen er lavet blandt personalechefer, direktører og indehavere af virksomheder, der har svaret på undersøgelsen. For 96 procent af virksomhederne spiller lederens køn ingen rolle, mens tallet er henholdsvis 80 og 71 procent når det gælder alder og uddannelse.

 - Når man først har forstået det, så har alle en chance for at blive en god leder, siger Bjarne Jakobsen. 
 
Anderledes virkelighed
Virkeligheden i virksomhederne er dog helt anderledes. Den typiske leder er en veluddannet mand over 40 år. 

Kun en ud af syv topledere har ingen videregående uddannelse. Tre fjerdedele af medlemmerne i Ledernes Hovedorganisation er over 40 år. Samtidig er fire ud af fem ledere mænd.
 
  
 - Undersøgelsen skulle meget gerne skubbe til udviklingen. Når virksomhederne skal ansætte nye ledere, ser de forhåbentlig lidt mere nuanceret på feltet, siger Bjarne Jakobsen.
 
Ingen tiltro
Næstformanden i foreningen af danske erhvervskvinder, Maja Engmark har svært ved at tro på det.

 - Overvægten af mandlige ledere hænger sammen med den proces, der går forud for ansættelsen. Når de mandlige ledere kigger rundt, så er der flest mænd i deres verden, når de skal finde en ny til lederposten, siger hun.
 
Maja Engmark er dog glad for undersøgelsen, som hun mener kan give kvinder troen på at gå efter en ledende stilling. 

 - Mange kvinder er tilbageholdende med at tage en lederposition - modsat mænd, som tror, de kan 120 procent af, hvad de kan. Det her viser jo, at man bliver bedømt på sine personlige egenskaber, og det er meget positivt, siger Maja Engmark.
 
Bundplacering i EU
 På trods af virksomhedernes sympatiske holdninger ligger Danmark tredjesidst i EU, når det gælder andelen af kvindelige erhvervsledere.
 
 Både Bjarne Jakobsen og Maja Engmark mener, at Danmarks placering som et ligestillingsuland vil ændre sig over tid.
 
 - En del kvinder med lederevner vælger at prioritere moderrollen højere end en lederstilling, så jeg tror aldrig, det bliver helt lige. Men en 60-40 procents fordeling er et realistisk bud, siger Maja Engmark.
 
 Andelen af kvindelige ledere i Ledernes Hovedorganisation er steget fra 12 procent i 1990 til 21 procent i 2007. De tre mest efterspurgte lederegenskaber i Dansk Erhvervs undersøgelse er troværdighed, samarbejdsevne, og ansvarlighed.
 

Send eller anbefal link

 

Nordkoreanerne lider under alvorlig tørke

(13:25)

Nordkorea er ramt af en svær og lang tørkeperiode, rapporter statslige medier. Tørken øger mangel på mad.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(15:34)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.