Øl, skænker, hælder

Danskere er blevet øl-feinschmeckere. Specielle øl finder vej til ganerne.

Foto: Dyet © Stock.xchng

 

Specialøl skummer over i Danmark

16. jul. 2007 12.57 Penge

Glem alt om franske vine, hvis du skal holde en rigtig gourmetmiddag for vennerne. Specialøl er blevet kræs for kræsne danskere og salget af de skummende væsker stiger og stiger.

Interesse for specialøl stiger
Det viser Bryggeriforeningens tal for 2006. Det generelle ølslag er faldet med 1,9 procent i forhold til 2005, men interessen for specialøl er steget, de har nu en markedsandel på 6,3 procent. 

 - Vi gennemlever en renæssance for øl. Nye øltyper og et uhørt stort antal nye bryggerier omdanner i disse år Danmark til et "Beercon Valley". Vi er blandt Europas tre mest interessante ølmarkeder. Forbrugerne kvitterer ved igen at byde uventede gæster på en øl, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Danskere svigter Hof og Tuborg
Hof og Tuborg er ikke på vej på pension foreløbig, men det bliver stadig mindre og mindre populært at knappe de gamle kendinge op.

Fra 2004 til 2005 faldt det samlede ølsalg i Danmark med 3,5 procent. Til gengæld går det rigtig stærkt for de danske mikrobryggerier, som ifølge Bryggeriforeningen i 2006 havnede på en markedsandel på 2,6 procent. Det er en stigning på 44 procent i forhold til året før. Salget af udenlandsk øl steg med 3,7 procent.

Send link til:

 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.