Staten vil hjælpe folk med gæld
07. mar. 2008 06.40 Penge
Opdat.: 07. mar. 2008 08.51Det kan være hårdt, når gælden bare stiger og stiger, og et nyt hurtig-lån er vejen til at betale afdrag på de gamle lån.
Masser af danskere er havnet i en gældsfælde, hvor situationen bliver mere og mere håbløs.
Men nu er der hjæp på vej, for staten har afsat 16 millioner kroner over de næste fire år til oprettelsen af en frivillig gældsrådgivning.
- Mange af de gældsramte sidder i en forfærdelig situation, hvor de slet ikke kan komme videre med deres liv. Jeg tror, at vi med et tilbud om gældsrådgivning kan hjælpe mange fra at gå helt ned, siger velfærdsminister Karen Jespersen til Urban.
Hjælpen forbeholdt gældsmodtagere
Den offentlige gældsrådgivning vil i første omgang være målrettet kontanthjælpsmodtagere, men Karen Jespersen afviser ikke, at andre danskere senere vil kunne få adgang til gratis råd om at komme af med deres gæld.
Det er tanken, at det blandt andet er bankfolk, der frivilligt skal stå for rådgivningen, der samtidigt skal være uvildig.
I år bliver der åbnet tilbud i København, og senere følger Århus, Odense og Ålborg efter.