Service og reparation af bilen koster kassen
10. jul. 2008 15.28 PengeForbrugerne skal betale 16,1 procent mere for at få repareret og efterset bilen end for halvandet år siden. Stigningen er næsten dobbelt så stor som nettoprisindekset generelt, der i samme periode steg med 8,8 procent.
Direktør i Bilbranchen under Dansk Industri, Elly Kjems Hove peger på, at manglen på arbejdskraft er med til at presse priserne i vejret.
- Det ophedede arbejdsmarked samt den intense priskonkurrence for salg af nye biler har været med til at presse priserne op, siger Elly Kjems Hove .
Kan skade branchen
Og udviklingen kan i sidste ende kan det skade beskæftigelsen på danske værksteder.
- På sigt kan det være en uholdbar udvikling, hvis prisen på danske værksteder ligger langt højere end i for eksempel Tyskland og Sverige, siger Elly Kjems Hove.