Gamle flekslån en god forretning
06. nov. 2008 07.04 Penge
Opdat.: 06. nov. 2008 07.07Boligejere, der optog flekslån, da det blev indført i 1997, har sparet tusindvis af kroner hvert ene-ste år. Og nu, da flekslånernes rente for første gang har været i reel fare for at stige op over den faste rente, har regeringen banket stigningen ned med en række indgreb, som samtidig giver sto-re tab til folk med fastforrentet lån. Det viser beregninger fra BRFkredit ifølge Politiken torsdag.
- Det har været en rigtig god forretning at være flekslåner, siden lånetypen blev indført. Renten har på intet tidspunkt været højere end på de fastforrentede lån. Den direkte konsekvens af rege-ringens redningspakker er, at flekslån også fremover efter alt at dømme er en bedre forretning end fastforrentet lån, siger seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit til Politiken.
BRFkredits beregning viser, at en boligejer, der tog et fastforrentet lån på en million kroner i 1997, nu har en restgæld på mindst 825.000 kroner.
En boligejer med flekslån har imidlertid kun 790.000 kroner i restgæld - selv om han i snit har be-talt hele 1.168 kroner mindre i afdrag om måneden i de 11 år, der er gået. Det er en samlet be-sparelse på over 150.000 kroner.
Hvis flekslåneren har brugt sin besparelse til at nedbringe gælden i alle årene, er restgælden nede omkring 600.000 kroner. Flekslåneren har altså tjent 200.000 skattefrie kroner i forhold til låne-ren med fast rente.
En anden direkte konsekvens af redningspakkerne er, at folk med fastforrentede lån taber penge, skriver Politiken.
Regeringen øger efterspørgslen på flekslånsobligationer ved selv at købe stort ind og ved at ænd-re reglerne, så pensionskasserne ikke behøver at sælge deres flekslånsobligationer. Det får renten til at falde, men samtidig stiger kursen på obligationerne.
Det betyder, at restgælden stiger, så fastlånerne lider tab, hvis de vil opkonvertere lånet eller sælge huset.
Man bør dog ikke tolke BRFkredits beregning, som om flekslån altid er en fordel, påpeger Jens Lunde, lektor i boligøkonomi fra Handelshøjskolen CBS i København. Han henviser til, at folk, der for eksempel har taget et flekslån i 2005, står til at få en højere rente nu, end hvis de havde valgt fastforrentet lån dengang.
- Men jeg kan sagtens forstå, at nogle ser sig sure på regeringens indgreb. Især fordi nogle politi-kere har været ude at sige, at man lavede indgrebene for at gøre noget for folk med flekslån. Der er det vigtigt at huske på, at flekslånerne under alle omstændigheder får en væsentlig forhøjelse i renten til december - og at nogle endda vil få en højere rente, end hvis de havde valgt fastforren-tet lån, siger Jens Lunde til Politiken.