Meget få nygifte opretter ægtepagt
10. nov. 2008 06.06 Penge
Opdat.: 10. nov. 2008 06.37Kun hver ottende nygift har en ægtepagt, viser en ny Gallup-undersøgelse.
Samtidig er knap 43 procent af de nygifte ikke klar over, at pensionsopsparingen ved skilsmisse ikke bliver delt ligeligt, men i stedet tilfalder den, der har oprettet den. Med mindre man altså gennem en advokat har oprettet en ægtepagt.
- Pensionsopsparingen er jo ofte den største formue, man har, så det vil i mange tilfælde betyde, at der ikke sker en deling af formuen, når man bliver skilt, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank til DR Nyheder.
Kvinderne taber
Og ifølge Danmarks Statitisk er der grund til at lave en ægtepagt: I 2007 blev 73.000 danskere gift, mens 28.000 lod sig skille.
Og med de skilsmisseregler, der trådte i kraft den 1. januar 2007, skal ægtefæller nemlig som udgangspunkt ikke dele deres pensioner i tilfælde af skilsmisse.
- Det er jo meget ofte kvinderne, der taber ved en skilsmisse. For det første tjener mænd flere penge og sparer mere op, og for det andet er mænd meget dårligere til at holde orlov, hvor man har en pause i sine indbetalinger, siger han.
Mænd sparer dobbelt så meget op
Ved en alder af 63 år har den gennemsnitlige mand en pensionsformue på 1,1 million kroner, mens den gennemsnitlige kvinde kun har en pensionsformue på 600.000 kroner.
- Hvis kvinderne regnede med, at man skulle deles om opsparingerne, så står de efter en skilsmisse kun tilbage med deres egen del, og kan ende med at få en ret trist tilværelse som pensionister, siger Las Olsen.
Da kvinder i gennemsnit lever tre år længere end mænd, kan det være af stor betydning for hvordan alderdommen bliver.
Fakta om ægtepagt og pensioner
Hvis ægtefæller ikke ønsker at have formuefællesskab eller de ønsker at holde aktiver eller formue uden for formuefællesskabet, kan de aftale helt eller delvist særeje
- En aftale om særeje er kun gyldig, hvis den findes i en tinglyst ægtepagt.
- Hvis ægteskabet ophører ved den ene ægtefælles død, overgår særejet til formuefælleskabet, hvorved den tilbageværende ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo.
- Ved en ægtepagt kan ægtefæller aftale, at en bestemmelse om særeje kun skal gælde, hvis ægtefællerne bliver separeret eller skilt.
- Ægtefællerne kan også aftale, at ægtepagtens bestemmelser om særeje kun skal gælde ved den ene ægtefælles død.
- Normalt har hver ægtefælle ret til hele sit særeje ved skilsmisse. Der kan dog rejses krav om godtgørelse mod et særeje, hvis den ene part står urimeligt dårligt, men det er sjældent domstolene giver medhold heri.
Kilde: Familiestyrelsen
- Ved indgåelse af ægteskab opstår der formuefællesskab mellem ægtefællerne, hvis der ikke er aftalt særeje.
- Alle aktiver og hele formuen indgår i formuefællesskabet. Undtaget herfra er pensioner og uoverdragelige eller personlige rettigheder, som eksempelvis ophavsrettigheder.
- Ægtefællerne beholder rådigheden over egne ting.
- Ægtefæller ejer kun et aktiv i fællesskab, hvis de køber det sammen.
- Størst betydning har formuefællesskabet ved ægteskabets ophør, hvor hver ægtefælle som udgangspunkt får halvdelen af fællesboet.
Kilde: Familiestyrelsen
Fra 1. januar 2007 trådte en ny lov i kraft, der betyder at pensioner fremover ikke skal deles ved skilsmisse. Det er dog kun de såkaldte "rimelige" pensioner, der ikke skal deles.
- Ekstra pensionsopsparinger skal deles ved skilsmisse.
- En rimelig eller almindelig pension tilhører den person, hvis navn står på opsparingen.
- Hvis ægtefællerne ønsker at dele en rate- eller kapitalpension ved evt. skilsmisse, kan de indgå en ægtepagt, der skal tinglyses.
- Den økonomisk svagest stillede ægtefælle kan oprette en pensionsopsparing, til at udjævne forskellen. Den vil ikke blive betragtet som en ekstra pension.
Kilde: Familiestyrelsen