Kørselsfradraget bliver barberet
24. feb. 2009 11.42 Penge
Opdat.: 24. feb. 2009 11.57Det bliver i dyrere at pendle til og fra arbejde i sin egen bil. I regeringens forslag til en skattereform bliver kørselsfradraget over en årrække barberet ned med en fjerdedel fra 33 til 25 procent.
Og det er ikke bare kørselsfradraget, men alle de såkaldt ligningsmæssige fradrag, som bliver barberet ned til 25 procent, hvor man i dag kan trække 33 procent af disse fradrag fra i skat.
Ud over kørselsfradraget, så er det en lang række fradrag, der bliver forringet: fagforeningskontingent, bidrag til a-kasse, bidrag til efterlønsordning, underholdsbidrag til tidligere ægtefæller og børn, gaver til velgørende foreninger, dobbelt husførelse og kursusudgifter over 5000 kr. om året.
Når skattereformen er fuldt indfaset i 2019 vil forringelsen af de ligningsmæssige fradrag give cirka 8 milliarder kroner ekstra i statskassen hvert år.