Beregn din nye skat
02. mar. 2009 14.41 Penge
Opdat.: 02. mar. 2009 14.50Det er nu muligt at se, hvad forårspakken kommer til at betyde for indkomstskatten.
Skatteministeriet har lagt et beregningsskema på deres hjemmeside, hvor du kan indtaste dine egne oplysninger, og se, hvad skatteaftalen betyder for dig.
Bemærk at skattereformens hovedelementer indfases i årene 2010-2011, mens reduktionen af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag sker fra 2012 til 2019.
Skemaet udregner, hvad du skulle betale i skat uden skattereformen og med reformen. Du kan finde skemaet her.
Beregning for familier
Finansministeriet har også kikket aftalen efter, og set hvad den betyder for forskellige familietyper.
Deres beregning viser, at det par med 2 børn i ejerbolig og med en lønindkomst på 1.100.000 kroner vil få 38.880 kr. ud af aftalen.
En enlig dagpengemodtager i lejebolig får 1.230 kr. ud af reformen. Se beregningerne her.