Bedre forhandlingsgrundlag ved boligkøb
11. apr. 2009 12.47 Penge
Opdat.: 11. apr. 2009 13.41Solgt! Står der med råbende fede typer over en del af ejendomsmæglernes annoncer i lokalaviserne.
Men som regel har skiltet i annoncen sneget sig hen over prisen på boligen.
Hellere ikke på ejendomsmæglernes hjemmesider, er det muligt for potentielle købere at finde ud af, hvad husene i nabolaget reelt koster.
Men det vil den nye hjemmeside nesto.dk gøre noget ved.
Slut med gætværk
På siden kan man se, hvad huse i et nabolag rent faktisk er blevet solgt for i stedet for at gætte sig frem som før i tiden, siger Martin Federspiel fra nesto.dk.
Og der kan være rigtig mange penge at spare på drømmehuset, hvis man kender de rigtige salgspriser, fortæller Martin Federspiel.
- Der kan være på til 15-20 procents forskel på områdets salgspriser og den sidste, kendte annoncerede udbudpris, siger Martin Federspiel.
Boligportalens bagmænd regner med, at åbenheden omkring priserne kan være med til at gøre noget ved de lange liggetider på det danske boligmarked.
Dansk Ejendomsforening mener det er en god ide at oplyse salgspriser frem for kun udbudspriser.
Formand Steen Winter-Petersen siger, at foreningen er på vej med et lignende tiltag på sin hjemmeside boligsiden.dk.