Har du fri grundlovsdag?

Nogle har fri grundlovsdag 5. juni, mens andre må knokle videre. Som udgangspunkt er det en almindelig arbejdsdag.

Tidligere var grundlovsdag en rigtig fridag, hvor næsten alle havde fri med løn, men sådan er det ikke længere.

Først blev den ændret til en halv fridag, hvor man havde fri fra kl. 12. efter den tidligere arbejderbeskyttelseslov, men det gælder heller ikke længere.

I dag er grundlovsdag som udgangspunkt en helt almindelig arbejdsdag, med mindre andet fremgår af din overenskomst eller en aftale med din arbejdsgiver.

Butikkerne er dog generelt lukket på grundlovsdag. Det samme gælder banker, daginstutitioner og kommunekontorerne.

Det betyder, at en del danskere har helt eller delvist fri grundlovsdag.

Hvem har fri?

Ansatte i staten:

Er du ansat i staten, skal frihed grundlovsdag følge af lokal kutyme. På de fleste arbejdspladser er der kutyme for, at dagen er en hel eller halv fridag.

Ansatte i kommuner og regioner

Er du ansat i en kommune eller en region, har du som udgangspunkt fri fra kl. 12.00. Man følger de for tjenestemændene gældende regler, og her gælder det fx for tjenestemandsansat kontorpersonale, at man har fri fra kl. 12.00. Også i kommuner og regioner er der ofte en fast praksis for en hel eller halv fridag grundlovsdag.

Ansatte i det private

Er du privatansat er der ikke nogen "centrale" regler, som fastsætter praksis om frihed grundlovsdag. Frihed skal derfor følge af en overenskomst, din ansættelseskontrakt eller en kutyme.

Kilde: DJØF, Dansk Magisterforening og HK.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: