preload loader

Landets mere end 1,3 millioner abonnenter på kabel-tv kommer alligevel i klemme, når det nye tv-signal træder i kraft 1. november. Hidtil har parolen lydt, at de intet skulle gøre, men nu viser det sig, at de mister op imod 14 kanaler, hvis du har fulgt rådet og mentalt er blevet liggende på sofaen.

 

Skrevet af: 

 

Kabel-kunder går glip af tv-kanaler

13. okt. 2009 19.19 Penge Opdat.: 14. okt. 2009 08.00

Når det nye tv-signal træder i kraft 1. november går landets mere end 1,2 millioner kabel-tv-kunder glip af op til 14 kanaler, hvis ikke de kan se digitalt tv.

Budskabet fra den offentlige kampagne Det Nye TV-signal har ellers ikke været til at tage fejl af.

- Modtager du det tv via kabel skal du ikke gøre noget. Du kan fortsætte med at se tv, nøjagtig som du gør i dag, lyder det i kampagnens informationsfilm, der skal forberede danskerne på det nye tv-signal 1. november.

Fortæller ikke alt
Og Yousee, der har knap 1,2 millioner kabel-kunder, forklarer på deres servicetelefon, at "med kabel-tv fra Yousee skal du ikke gøre noget for at se tv efter 31. oktober."

Men hvad hverken Yousee eller den offentlige kampagne fortæller er, at kabel-kunderne går glip af op til 14 kanaler, hvis de ikke kan se digitalt tv. For landets to største leverandører af kabel-tv, Yousee og Telia Stofa, lukker begge ned for flere af deres analoge kanaler.

Har man derfor hverken fladskærm med indbygget digital modtager eller en seperat digital-boks, må man vinke farvel til flere svenske og tyske kanaler plus nogle af de nye fra DR og TV 2-regionerne.

Betaler for manglende kanaler
- Dem vil jeg ikke kunne se, hvis jeg ikke går ud og investerer nogle penge. Jeg betaler altså lidt over 200 kroner for nogle muligheder i den pakke, som jeg ikke kan få gavn af, siger Sevgyl Abdulovski, der er kabel-kunde hos Yousee, til DR Nyheder.

Hos Yousee forklarer vicedirektør Ulf Lund den mangelfulde kommunikation med, at det væsentligste har været at forsikre kabel-kunderne om, at deres tv ikke går i sort 1. november.

Fordele som digital kunde
- Men det er også rigtigt, at vi har et udbud, hvor man får endnu mere ud af det, hvis man er digital, fortæller Ulf Lund til DR Nyheder.

Han understreger desuden, at de analoge kunder uden digitale modtagere vil kunne se lige så mange kanaler efter 1. november, som de kan i dag.

Yousee sender det digitale signal ud til alle deres kunder uden ekstra beregning. Derfor kan tv-seere med enten et fjernsyn med digital tuner eller en separat digitalboks modtage det digitale signal og dermed bedre billeder uden ekstra beregning.

Nyt tv-signal sender rette signaler
Hos sekretariatet Det nye tv-signal forklarer leder Henrik Vejlgaard, at sekretariates opdrag er at sikre, at alle fortsat kan se de såkaldte must carry-kanaler: DR1, DR2 og TV 2. Og det kan man fortsat som analog kunde, understreger han. Derfor mener han ikke, at Det nye tv-signals  informationskampagne skjuler noget.

Desuden, siger Henrik Vejlgaard, har Yousee først for nylig besluttet at give deres kunder gratis digitalt tv og derfor droppe nogle kanaler på det analoge sendenet.

- Vi har ikke kunnet oplyse om noget, som ingen vidste ville ske, skriver Henrik Vejlgaard til DR Nyheder.

Send eller anbefal link

Lyd og video

Yousee og det analoge luk

Yousee-kunder kan ikke se følgende kanaler uden en digital modtager efter 31. oktober:

Svensk TV4, Norge 2, TV 5 Monde, DR update, Folketings TV, Canal 9, alle HD-kanaler og TV 2’s regionale udsendelser fra den region, der grænser op til din egen.

 

Yousee lukker desuden for andre svenske, norske og tyske kanaler, men det varierer efter, hvor i landet man bor.

 

Telia Stofa har endnu ikke besluttet hvilke kanaler, man ikke kan se hos dem uden digtialt udstyr.

 

Teknik og digitalt tv

Digitalt tv kræver det rette udstyr til dit tv. Det kan enten være et fladskærms-tv med en indbygget digital tuner (også kaldet en digital modtager), der kan læse det nye, digitale tv-signal, eller du kan koble en separat digitalboks til dit gamle billedrørsfjernsyn.

I forhold til både tuner i tv’et og den separate boks, skal man være opmærksom på følgende:

  • En boks eller tuner hedder DVB, der står for Digital Video Broadcaster.
  • DVB efterfølges af et bogstav, der henviser til, hvilken måde signalet kan modtages på.
  • DVB-C skal du bruge til kabel, DVB-T til antennen i stuen, på taget eller loftet, DVB-S til parabol og satellit. Flere bokse fungerer til flere former for modtagelse.

De digitale kanaler sendes derudover i to formater, de såkaldte Mpeg 2 og Mpeg 4.

  • Kan dit tv eller din boks kun modtage Mpeg2 kan du kun se DR1, DR2 og TV 2. Signalet slukkes desuden i 2012.
  • Med en Mpeg4-modtager har du mulighed for at se alle kanaler også efter 2012. Det gælder også de tre nye kanaler fra DR plus Folketings-tv.

Er du kun interesseret i de 9 gratiskanaler, skal du ikke have et abonnement hos en tv-distributør. Men ønsker du betalingskanaler, kan du ikke komme udenom at tegne et abonnement. Og her følger et kort med, der i visse tilfælde kræver en kortholder, som købes hos udbyderen.

 

 

Historisk hotel i ruiner efter eksplosionsbrand

(20:03)

Hotel Sønderhav i Kollund i Sønderjylland er lagt i ruiner af en kraftig eksplosionsbrand. Ingen kom til skade i branden.

 

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

(17:48)

Et skuffende årsregnskab er skyld i, at Vestas-aktien falder med næsten 14 procent på børsen i København.

 

Kamp om hemmelig database i landbruget

(20:00)

Landbruget forsøger at forhindre adgang til database, der fortæller, hvilke landmænd der bruger mest medicin. Ombudsmanden er uenig.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Engmanns analyser

Engmanns analyser

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. Han skriver løbende analyser om alt fra økonomi til finanskrise her på siden. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

P1 Business

P1 Business

Peter Straarup trækker sig som topchef for Danske Bank - 60 år gammel - langt tidligere end os andre. Men han er færdig med banken og banken er færdig med ham, siger han i et afskedsinterview hos Bjørnestad i P1business. Dagens andet tema handler om danske erhvervs-muligheder og umuligheder i Kina. Lyt med på P1 13.03 eller hent udsendelsen som podcast.

 

Få pengenyheder som sms

Sådan får du nyheder på din mobil

Vil du gerne vide det med det samme, når noget vigtigt sker? Så tilmeld dig gratis nyheds-sms fra DR eller brug DRs mobilsite.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.