Tv-branche åbner for billigere tv

Både TV 2 og selskabet bag CNN er villige til at tage mindre for kanalerne, hvis udbyderne også sænker prisen. Boxer kalder det gode nyheder.

Når de store tv-udbydere på parabol- og antenne-området kræver betaling per fjernsyn, der skal vise deres kanaler, går en del af pengene til tv-kanaler som TV 2 Zulu, Cartoon Network og Kanal 5.

Men nu siger flere af tv-kanalerne, at de kun behøver betaling per husstand og ikke efter, hvor mange fjernsyn folk har derhjemme, som de ser betalings-tv på. Det er nemlig ikke her de tjener de store penge, forklarer salgsdirektør for TV 2 Kanalsalg, Alexander Nørgaard Madsen.

- Det er så beskedent et beløb, at det er vi villige til at give afkald på, hvis det kommer slutbrugerne til god i den sidste ende. Det er derfor ikke et kardinalpunkt, at vi skal håndhæve et sådan beløb, siger han til DR Nyheder.

Vil tale med udbyderne

Han bakkes op af Bo Østergaard, der Nordisk distributionsdirektør for Turner Broadcasting. Selskabet står bag fire kanaler i Danmark, blandt andet CNN, Cartoon Network og TCM.

- Som udgangspunkt er jeg enig med TV 2 i denne holdning og er også villig til at kigge på dette sammen med de forskellige udbydere på det danske marked, siger Bo Østergaard til DR Nyheder.

I lighed med sin kollega fra TV 2 vil han ikke gå i detaljer med, hvad tv-udbydere som Canal Digital, Boxer og Viasat betaler for kanalerne, når forbrugerne betaler en ekstra pose penge for at kunne se betalings-tv på flere fjernsyn i husstanden.

- Generelt er det en meget lille procentdel af vores totale omsætning fra vores fire kanaler, som vi får ud af multiroom, som man kalder det på markedet, forklarer Bo Østergaard.

Glæde hos Boxer

For Boxers direktør, Steen Ulf Jensen, er det nye signaler, som tv-kanalerne sender. Hos Boxer får tv-kanalerne penge for alle de abonnementer, en kunde har, derfor er han glad for, hvis de vil droppe den opkrævning

- Det er en glædelig nyhed, at TV 2 har den holdning. Det synes jeg er fantastisk, at de siger det. Jeg vil ringe og snakke med dem om det, siger Steen Ulf Jensen.

Er I hos boxer villige at droppe de ret store ekstraudgifter på tv to og tre, så vores kunder kan få lige så godt fjernsyn, bare billigere?

- Ja absolut. Nu arbejder ni med mange kanalselskaber, hvor TV 2 kun er et af dem. Så de er mange vi skal rundt til. Men helt klart, siger Steen Ulf Jensen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: