Verdens systue har kurs mod Afrika

Tøjindustrien tænker på at sy sig ind på kontinentet Afrika, hvor der er lave udgifter til lønninger.

Tøjindustrien er gået på jagt efter nye producentlande i globaliseringen.

Stigende lønninger får industrien til at rette blikket mod dele af Afrika, skriver Jyllands-Posten. Det er specielt Tanzania og Kenya, der er i søgelyset for en bæredygtig produktion.

Projektchef i Dansk Mode & Textil Jesper Green Frost siger, at i første omgang er målet at få undersøgt, hvordan logistik, råvarer og mange andre faktorer spiller sammen i de to lande.

- Dernæst skal vi have bragt danske virksomheder sammen med afrikanske samarbejdspartnere, så det forretningsmæssige og organisatoriske kan vurderes, siger han til Jyllands-Posten.

Bliver i Kina

Projektchefen understreger dog, at projektet langt fra er et udtryk for, at den globale tøjbranche snart vil trække sig ud af Kina og Asien.

Et klart tegn i globaliseringen er, at Kina netop nu er største investor i Afrika. Også inden for tøjproduktionen i de afrikanske lande er kineserne yderst aktive. Flere danske tøjvirksomheder er allerede aktive i Afrika.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: