Multimedieskat af medarbejderbredbånd

Flere end 200.000 danskere, der har indgået aftale med deres arbejdsgiver om såkaldt medarbejderbredbånd, kan se frem til en ekstra skatteregning, når kalenderbladet skifter til 2010 om godt en måned, skriver dagbladet Børsen.

Det er indførelsen af den nye multimedieskat, som også kommer til at ramme personer, der betaler for en bredbåndsforbindelse ved at gå ned i løn, bekræfter Skat over for avisen.

Anden argumentation
Beskatningen sker med en anden argumentation, end Skat hidtil har benyttet for at forklare, hvorfor personer, der råder over et arbejdsgiverbetalt medie, f.eks. en mobiltelefon eller en pc, skal betale den nye skat.

Her er argumentet, at de pågældende medier kan benyttes privat.

Men i tilfældet med medarbejderbredbånd betaler den ansatte netop selv for forbindelsen igennem en lavere bruttoløn. Skat har derfor stillet som betingelse for at slippe for skatten, at man selv betaler alle udgifter, at det sker af beskattede midler, og at du selv er ejer af godet.

Bordet fanger
Og de betingelser lever medarbejderbredbånd ikke op til, påpeger John Cederskjold Kierans, skatterådgiver i PricewaterhouseCoopers.

- Teknisk set er det arbejdsgiveren, der stiller forbindelsen til rådighed, selvom medarbejderen betaler indirekte for den igennem lønnen. Og man er heller ikke selv ejer af godet, som hvis man selv havde indgået en bredbåndsaftale med et teleselskab. Så her fanger bordet,« siger han.

Ifølge den seneste bredbåndsstatistik fra IT- og Telestyrelsen var der i første halvår af 2009 omkring 290.000 bredbåndsabonnementer hos erhvervskunder, hvor forbruget sker privat. De største udbydere er TDC og Telenor.