DIN MENING: Hvordan tackler din arbejdsplads den nye skat?
26. nov. 2009 11.12 Penge
Opdat.: 26. nov. 2009 11.14Den nye multimedieskat på 3.000 kroner for arbejdsgiverbetalte telefoner og internetopkoblinger, der træder i kraft 1. januar, skaber større og større forvirring på arbejdspladserne.
Mange medarbejdere har ikke lyst til at blive beskattet af 250 kroner om måneden og foretrækker nu at levere telefoner eller computere tilbage.
Men i nogle virksomheder forudsætter man, at medarbejderne bruger en mobiltelefon eller en bærbar computer til at bestride jobbet, fordi der ikke er stationære telefoner eller computere på arbejdspladsen. Og så skal der betales skat.
Hvordan ser det ud på din arbejdsplads - har medarbejderne accepteret den nye skat eller kan I få lov til at lade udstyr blive på arbejdspladsen ved arbejdets ophør? Eller går din virksomhed ind og kompenserer for skatten?