Olieprisen stiger på USA-økonomi

Troen på at den amerikanske økonomi nu er i bedring har skubbet olieprisen i vejret for nigende handelsdag i træk.

Olieprisen lå mandag morgen højere for niende handelsdag i træk. Det skyldes tegn på, at den amerikanske økonomi er på vej op i gear. Det skriver Bloomberg News.

80 dollar

En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, til levering til februar koster mandag morgen 80,11 dollar. Det er 75 cents højere end slutniveauet torsdag, da olieprisen steg otte cent.

Bortset fra en enkelt dag, den 21. december, er indekset steget, fra det nåede 69,51 dollars den 14. december, hvilket var det laveste niveau siden slutningen af september.

Futures på råolie (kontrakter hvor køberen forpligter sig til at købe råolie på et bestemt tidspunkt til en bestemt pris) steg sidste år 76 procent - den største årlige stigning i en 10 års periode.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: