Resultatløn kan få højt placerede medarbejdere til at fifle med regnskaberne, siger professor.

© stock.xchng

 

Kilde: 

 

Masser af svindel i danske virksomheder

06. jan. 2010 04.14 Penge Opdat.: 06. jan. 2010 08.47

I en international undersøgelse fra revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers siger 26 procent af de danske virksomheder, at de har været udsat for en eller flere forbrydelser i det seneste år.

Dermed er Danmark nu det nordiske land med mest virksomhedskriminalitet, skriver Politiken.

I krisetider er virksomhederne under stort pres for at leve op til forventningerne.

Fifler med regnskaberne
- Det kan få selv højtplacerede medarbejdere til at fifle med regnskaberne for at få virksomheden til at se sundere ud, end den er, siger Karsten Egedesø, der er statsautoriseret revisor hos PWC.

Netop regnskabsmanipulation er steget stærkt i de danske virksomheder. Ofte er det en højt placeret medarbejder ansat i virksomheden, der laver det.

Ifølge Lars Bo Langsted, professor og ekspert i virksomhedskriminalitet ved Aalborg Universitet, er det slet ikke overraskende:

- Det er fristende for en ledelse at sminke regnskabet pænere, end det er, så virksomheden lettere kan få lov til at låne i banken. Derudover er mange især højtplacerede medarbejdere resultataflønnede. Når selskabets svage resultat dermed risikerer at ramme deres privatøkonomi hårdt, er det fristende at pynte på tallene, siger Lars Bo Langsted.

Send link til:

 

TV- og radio

P1 Business

P1 Business

TDC - klar parat til salg. Efter fire år i kapitalfondenes greb. Topchefen Henrik Poulsen udfordres i P1Business torsdag kl. 13.03 og lørdag 13.03.

 

Mest læste seneste døgn

 
 

Nyhedsbrev fra Penge

Her kan du tilmelde dig dr.dk/penges nyhedsbrev, der udkommer om formiddagen på alle hverdage.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.