preload loader
rygning

Priserne på cigaretter er blevet billigere, hvis man tager højde for inflationen.

 

Lagt på af: 

 

Cigaretterne er blevet billigere

20. jan. 2010 11.02 Penge

Cigaretters skadelige effekt på helbredet er uden for diskussion. Alligevel er prisen på en pakke med 20 smøger faldet med ni procent de seneste ni år.

En pakke med 20 Prince kostede i 2001 i 2010-priser 40,67 kroner mod 37 kroner i 2010 - et prisfald på ni procent.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Kristian Jensen (V) til Benny Engelbrecht (S), der har bedt om et overblik over cigaretpriser og udviklingen i afgifter de seneste år.

Tallene viser også, at afgifterne målt i 2010-priser i en årrække har været støt faldende til lavpunktet 16,63 kroner i 2006. I år er afgiften dog politisk hævet til 20,29 kroner.

Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, kalder det fuldstændig tåbeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har ladet prisen på cigaretter falde ni procent siden 2001.

 Vi ved, at cigaretter er den væsentligste årsag til, at tusindvis af danskere bliver syge og dør alt for tidligt. Derfor giver det ingen mening, at det er blevet billigere at ryge, siger han.

Hæv prisen med 10 kroner
Socialdemokraterne har sammen med SF foreslået at hæve prisen på en pakke cigaretter med 10 kroner. Pengene skal gå til bedre sygehuse og kræftbehandling.

- Statsministerens vision om at danskernes middellevetid i 2020 skal være i verdens top 10 er tom snak, når regeringen ikke vil hæve cigaretpriserne, mener Nick Hækkerup.  

Ifølge en aktuel opgørelse fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ligger Danmark sidst blandt EU's oprindelige 15 lande, som vi normalt sammenligner os med, når der konkurreres om at leve længst. Mens en dansker i 2007 i gennemsnit levede til han/hun blev 78,4 år, så levede for eksempel svenskerne til de blev 81 år. I Portugal, som er nummer 14 på listen, lever folk i gennemsnit til de bliver 79,1 år.

Blæser til røgskyerne
Men ifølge Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, er regeringen allerede i fuld gang med kontinuerligt at sætte ind mod røgskyerne på en række fronter for eksempel med et forbud mod at sælge tobak til unge under 18 år.

- Mindre rygning og bedre folkesundhed handler om meget andet end bare prisen på cigarretter. Men for oppositionen er det åbenbart det allervigtigste, fordi de skal bruge afgifterne til at finansiere alt muligt med, siger Birgitte Josefsen.

Også eksperterne i regeringens egen forebyggelseskommission har anbefalet højere danske cigaretpriser som sikkert middel til at få færre rygere og dermed øge middellevetiden. Og en stor undersøgelse viste for nylig, at 71 procent af danskerne bakker op om højere afgifter.

- Men man kan få folk til at sige hvad som helst i meningsmålinger efterhånden, så det gør ikke indtryk på mig. Vi er ikke imod øgede afgifter på cigaretter. Men det skal ske i en samlet indsats i EU-landene for at forebygge øget grænsehandel og ikke mindst illegal import af billige cigaretter fra blandt andet Polen, siger hun.

Send eller anbefal link

 

S-borgmestre undsiger regeringen

(21:49)

Vi bliver ikke hørt, og i tvinger gode socialdemokratiske vælgere til at stemme blåt. Så hård er kritikken af regeringen fra socialdemokratiske borgmestre.

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Engmanns analyser

Engmanns analyser

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. Han skriver løbende analyser om alt fra økonomi til finanskrise her på siden. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

P1 Business

P1 Business

Peter Straarup trækker sig som topchef for Danske Bank - 60 år gammel - langt tidligere end os andre. Men han er færdig med banken og banken er færdig med ham, siger han i et afskedsinterview hos Bjørnestad i P1business. Dagens andet tema handler om danske erhvervs-muligheder og umuligheder i Kina. Lyt med på P1 13.03 eller hent udsendelsen som podcast.

 

Få pengenyheder som sms

Sådan får du nyheder på din mobil

Vil du gerne vide det med det samme, når noget vigtigt sker? Så tilmeld dig gratis nyheds-sms fra DR eller brug DRs mobilsite.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.