Strejkekasserne polstret til storkonflikt

Det bliver ikke mangel på penge, der kommer til at afholde fagforbundene fra at gå i storkonflikt.

- Vi er væbnet til tænderne på økonomien. Også til at klare en konflikt, hvis det skulle blive tilfældet, siger 3F's hovedkasserer, Ulla Sørensen, til DR Nyheder.

Der er godt og vel to milliarder kroner i 3F's strejkekasse. De vil ifølge Ulla Sørensen kunne række til en strejke på mellem seks og otte uger, hvis omkring 130.000 af 3F's privatansatte medlemmer går i strejke i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.

HK har 1,3 milliarder
Også HK, der er det næststørste fagforbund på det private arbejdsmarked efter 3F, fortæller om en velpolstret strejkekasse.

- Det bliver ikke på grund af økonomien, at vi svækker kravene til vores overenskomster, siger Kim Simonsen, der er formand for HK, til DR Nyheder.

Kim Simonsen fortæller, at HK's strejkekasse er på omkring 1,3 milliarder kroner.

- Vi har sat penge af til at sende alle vores medlemmer på det private område i konflikt i fire uger til at starte med, og på det tidspunkt er ikke alle pengene brugt, siger Kim Simonsen. 

Tab under finanskrisen
Både 3F, HK og de fleste andre fagforbund har ellers tabt enorme summer på deres aktier under finanskrisen.

De seneste regnskaber for 2008 afslørede, at 3F havde tabt omkring 300 millioner kroner på aktier, mens HK havde tabt omkring 100 millioner kroner.

Men de stigende aktiekurser i 2009 har hentet en del af det tabte ind igen, og desuden har fagforbundene i årevis lagt penge til side til næste storkonflikt.

Også Dansk Metal har ifølge hovedkasserer Torben Poulsen penge til at strejke i mindst en måned.

Næppe lang konflikt
Fagforbundene erklærer sig altså beredte til en lang konflikt, hvis forhandlingerne strander. Men hvis det ender med konflikt, går der næppe lang tid, før politikerne griber ind, vurderer lektor og arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.

- Det er svært at forestille sig en meget langvarig konflikt. Den aktuelle situation lægger ikke op til, at tålmodigheden vil være stor. Der er risiko for, at virksomheder taber yderligere markedsandele, at arbejdspladser går tabt, og der er en samfundsøkonomi, der i forvejen ser skidt ud, som vil få det endnu dårligere, siger Søren Kaj Andersen, til DR Nyheder.

Den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked var i 1998. Her greb politikerne ind efter 10 dage.