Priskrig blandt skorstensfejerne
01. feb. 2010 08.28 Århus
Opdat.: 01. feb. 2010 09.58Fra tag til tag - fra skorsten til skorsten - foregår kampen om at rense og feje skorstene i det nordlige Århus.
Skorstensfejer Bo Jarvig fra Risskov har som den første taget kampen op mod den etablerede skorstensfejerbranche, skriver Århus Stiftstidende.
Med en 20 procent lavere pris end normalt forsøger han at erobre kunder fra de distriktsskorstensfejere, som i dag har næsten monopol på at feje.
Utilfredse kolleger
- Mine kolleger er da heller ikke tilfredse, de føler sig truet, siger han.
Og han oplever, at de andre skorstensfejere prøver at komme til kunderne før ham.
Det er en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget, som gør det muligt med konkurrence mellem skorstensfejerne.