72 procent af 3F'erne klar til strejke
04. feb. 2010 20.34 Penge71,9 procent af 3F's medlemmer er klar til konflikt, hvis det ikke lykkes at bremse op for snyd og for østarbejdere, der arbejder på ringere vilkår end danskere.
Den nye måling er lavet af Analyse Danmark. Og den viser også, at hver fjerde 3F'er føler sit eget job truet af konkurrence fra østarbejdere, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Kræver styr på forholdene
Formand for 3F's Transportgruppe, Jan Villadsen, der er en af 3F's topforhandlere, er glad for de klare svar:
- Det viser, at vores medlemmer kræver styr på forholdene på arbejdsmarkedet. Og så er det en klar støtte til, at velfærden skal bevares i Danmark, siger han.
I alt 914 repræsentativt udvalgte 3F'ere har deltaget. Og målingen viser desuden, at tre ud af fire vil have 3F og de andre fagforbund til at gøre mere for at stoppe underbetaling af kolleger fra Østeuropa.