Dræbt soldat var ikke fuldt uddannet

En af flyvevåbnets soldater, som blev dræbt i en trafikulykke i Libanon 9. januar, havde ikke den uddannelse Forsvaret normalt kræver til kørsel med det køretøj, han forulykkede i. Den dræbte var en af 144 danske soldater, som for tiden er udsendt til opgaver i FN's libanonmission, UNIFIL.

Kjeld Møller Mellergaard, 55 år, blev dræbt, da hans bjærgningskøretøj med en lastbil på slæb skred ud over en stejl skrænt. En anden soldat, som var med i køretøjet, blev kvæstet.

Nu kommer det frem, at Flyvevåbnet i sit hastværk med at få soldaterne udsendt til libanonmissionen, undlod at sende folk med den krævede bjærgningsuddannelse afsted. Det kunne ikke nås, mener værnet.

Auditørsag
I en redegørelse fra Forsvaret til Forsvarsministeriet hedder det, at "Flyvertaktisk Kommando vurderede, at personellets generelle uddannelse og erfaringer i forhold til opgavens karakter gjorde, at en tillempet uddannelse og rutinering efter ankomst til missionsområdet var tilstrækkelig og forsvarlig."

Ifølge redegørelsen bestod træningen efter ankomsten i missionsområdet i, at de polske soldater, som danskerne skulle afløse, demonstrerede materiellet for det nye hold, hvorefter soldaterne prøvede at køre bjærgningsvogn med "ophæng af forskellige typer køretøjer."

Forsvarets Auditørkorps undersøger for tiden blandt andet sammen med en bilinspektør, hvad der forårsagede at vogntoget kom i skred og blev trukket ud over skrænten, og auditørerne ventes også at afgøre, om det skal have konsekvenser, at nogen i Flyvevåbnets top besluttede at missionen kunne bemandes uden uddannede bjærgningsfolk.

Så længe auditørundersøgelsen kører, vil Forsvaret ikke kommentere sagen.

Kompliceret job
Forsvarets regler for bemanding af bjærgningskøretøjer er omfattende: Både chaufføren og hans hjælper skal have en fem uger lang uddannelse på Hærens Logistiksskole, og inden da skal de have kørekort til lastbil med anhænger, og de skal være uddannet i terrænkørsel.

Desuden er det et krav, at den ene af de to på en bjærgningsvogn, "bjærgningskommandøren", skal være befalingsmand altså sergent, oversergent eller seniorsergent, og det krav opfyldte ingen af de to i den forulykkede bjærgningsvogn. Den dræbte flyversoldat var konstabel. 

I kurset indgår komplicerede beregninger af akseltryk, som påvirkes af ophængningsmetoder og vægten af det køretøj, der er på slæb, beregninger der er afgørende for stabiliteten i vogntoget.

En af de detaljer som auditørerne undersøger, er om den dræbte havde kørekort til lastbilanhænger.

Opdagede kravene for sent
At Danmark skulle stille 144 soldater til Libanon blev godkendt af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn den 9. september 2009, og udsendelsen skete den 1. december.

Men ifølge DR Nyheders kilder kom Flyvevåbnet først et par uger før udsendelsen i tanker om, at der kunne være behov for uddannede bjærgningsfolk. Da en henvendelse til Hærens Logistikskole gjorde det klart for Flyvevåbnet, at der skulle sættes fem uger af, besluttede Flyvevåbnet sig for sin "egen løsning".

Når hold to skal afløse hold et i Libanon, vil der være bjærgningsfolk med, som opfylder Forsvarets krav. Det fremgår af redegørelsen, at det ikke sker "som følge af hændelsen, men fordi denne uddannelse anses for ønskelig i missionsområdet".

Flyvevåbnets kursister begyndte derfor den krævede uddannelse på Hærens Logistikskole i mandags.

- Med det korte varsel til Hold et kunne vi ikke nå det, siger oberstløjtnant Kern Oddershede fra Flyvertaktisk Kommando til DR Nyheder.