preload loader
dildo

Fy-fy i det offentlige rum i Holstebro.

Foto: DR

 

Kilde: Erhvervsbladet

 

Dildoreklame førte til politisag

05. feb. 2010 10.42 Penge

Mens butikkerne i København kan slippe af sted med at reklamere for mangt og meget, er der skrappere regler for, hvad man må udsætte borgerne i Vestjylland for.

Det er ifølge Erhvervsbladet konklusionen, efter at indehaveren af sexshoppen Dark Rose i Holstebro er blevet sigtet af Midt- og Vestjyllands Politi for at forstyrre den offentlige orden i henhold til Ordensbekendtgørelsen med en, ifølge butiksejeren, uskyldig reklame på et A-skilt foran butikken.

- Jeg må ærlig talt sige, at jeg er i chok over, at to temmelig uskyldige reklamer kan lave så meget røre, siger Torben Knudsen, indehaver af Dark Rose til Erhvervsbladet.

Sagen begyndte for godt en måned siden, da en mand henvendte sig i butikken.

- Det var en meget kristen mand, som havde travlt med at fortælle om biblens budskaber, og som syntes, vores skilt var vulgært. Og han beklagede, at vores form for forretning ødelagde ægteskaber, siger Torben Knudsen.

Politianmeldt
Manden anmodede om, at skiltet blev fjernet, ellers ville han gå til politiet. Torben Jensen mener selv, at han redder flere ægteskaber, end han spolerer, hvorfor skiltet fik lov at blive stående. Men på baggrund af anmeldelsen har politiet nu sigtet Torben Jensen.

Politiadvokat Mette Møller fra Midt- og Vestjyllands Politi siger til Erhvervsbladet:

- Politiet henvendte sig til mig for at høre min vurdering af, om der var grundlag for en sigtelse. Jeg synes, det er anstødeligt. Jeg gider ikke få stukket sådan en dildo i hovedet, når jeg går forbi på gaden. Og det skal mine børn heller ikke, siger hun.

Hun understreger, at det i sidste ende er op til domstolen at vurdere, om den slags reklamer hører hjemme i Holstebros offentlige rum.

Dildo gør udslaget
Ved første øjekast virker reklamerne måske ret uskyldige. Der er bare én lille forskel.

- Billederne af de letpåklædte damer er jo ikke værre end reklamerne i en undertøjsbutik. Men i min optik overskrider det grænserne, når der også optræder en dildo, vurderer Mette Møller.

Forbrugerombudsmanden, der på baggrund af henvendelser fra stødte borgere ofte er gået i kødet på læskedrikproducenten Cult for deres grænseoverskridende reklamer, oplyser, at der skal en del til, før politiet sigter efter Ordensbekendtgørelsen, men ønsker i øvrigt ikke at forholde sig til den konkrete sag.

Regelsæt på vej
Forbrugerstyrelsen arbejder på et regelsæt for uetiske reklamer, der skal gøre det muligt at skride ind over for firmaer, der gang på gang tiltrækker sig opmærksomhed ved at vække forargelse blandt forbrugerne.

Politiadvokat Mette Møller er godt opmærksom på, at det anstødelige i reklamerne hos Dark Rose ikke kommer i nærheden af det, som en spadserende kan opleve på Istedgade i København.

- Men der kan man også forvente at møde den slags. Det kan og skal man ikke i Holstebro, siger Mette Møller som forklaring på, hvorfor noget er i orden det ene sted i landet og forbudt et andet.

Send eller anbefal link

 

Politiet bekræfter drab: Mistænkt er kendt under andre navne

(08:28)

Politiet mistænker den efterlyste Kristian Heilmann for at have slået 46-årig pædagog ihjel.

 

Danske Bank: overskud på 4,2 milliarder

(08:04)

Peter Straarup afleverer et overskud på 4,2 milliarder kroner i sit sidste regnskab fra Danske Bank.

 

Kvinde nægter at have forfulgt Kandis-Johnny

(08:32)

- Jeg har aldrig skrevet til Johnny Hansen. Hverken på Facebook eller breve.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Engmanns analyser

Engmanns analyser

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. Han skriver løbende analyser om alt fra økonomi til finanskrise her på siden. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

P1 Business

P1 Business

Peter Straarup trækker sig som topchef for Danske Bank - 60 år gammel - langt tidligere end os andre. Men han er færdig med banken og banken er færdig med ham, siger han i et afskedsinterview hos Bjørnestad i P1business. Dagens andet tema handler om danske erhvervs-muligheder og umuligheder i Kina. Lyt med på P1 13.03 eller hent udsendelsen som podcast.

 

Få pengenyheder som sms

Sådan får du nyheder på din mobil

Vil du gerne vide det med det samme, når noget vigtigt sker? Så tilmeld dig gratis nyheds-sms fra DR eller brug DRs mobilsite.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.