preload loader
Regeringen har valgt en beslutningsproces, der gavner amerikanske Joint Fight Striker, mener flere forskere.

Regeringen har valgt en beslutningsproces, der gavner amerikanske Joint Fight Striker, mener flere forskere.

© jsf.mil

 

Skrevet af: 

 

Forskere: Køb af kampfly sker i blinde

08. feb. 2010 08.34 Penge

Når de danske politikere om kort tid skal vælge, hvilket kampfly Danmark skal købe, bliver det uden at kende hverken prisen på de fly, de siger ja til, antallet af fly eller hvilke opgaver, flyene skal løse.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af et notat om kampflykøbet, som Forsvarsministeriet har afleveret til partierne bag forsvarsforliget.

Flere militærforskere mener, at det er en helt forkert måde at beslutte, hvordan op mod 20 milliarder skattekroner skal anvendes. De mener, at politikerne bør tage stilling til, om det er fornuftigt kun at købe avancerede kampfly, når forsvaret konstant mangler troppetransport og flyvedygtige helikoptere.

Forsker: Mærkværdig beslutningsproces
Henrik Ø. Breitenbauch fra Dansk Institut for Militære Studier finder regeringens beslutningsproces kritisabel.

 - Det er en mærkværdig måde at beslutte en så stor offentlig investering på, siger han og fortsætter:

 - Det er hovedløst at begrænse sine overvejelser til én bestemt slags kampfly. Udviklingen på kampflyområdet går ekstremt hurtigt i øjeblikket, for eksempel kan ubemandede fly allerede nu løse mange af de traditionelle kampflyopgaver, siger han og påpeger, at politikerne også burde overveje den mulighed.

I det 15 sider lange notat, som Information er i besiddelse af, fremlægger regeringen sin plan for, hvordan århundredets våbenhandel skal gennemføres. Beslutningsprocessen er opdelt i tre faser, der indebærer, at politikerne i indeværende år skal vælge, hvilken af de tre kandidater, der skal levere Danmarks kommende kampfly.

Valget mellem amerikanere og svenskere
Valget står mellem det superavancerede Joint Strike Fighter (JSF) fra Lockheed Martin, det gennemprøvede F-18 Super Hornet fra Boeing og det mindre Gripen-fly fra Saab-fabrikkerne.

Beslutningen om hvilket kampfly Danmark skal have, skal, fremgår det af notatet, træffes uden at politikerne kender prisen på flyene, uden at de aner, om Danmark skal købe 10, 20, 30 eller 40 fly, og uden at man har lagt sig fast på, hvilke typer opgaver, det danske flyvevåben skal være i stand til at løse de kommende 25-30 år.

Forsvarsforsker Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet har fulgt det danske flykøb tæt og er ikke i tvivl om, at Forsvarsministeriet har valgt en beslutningsproces, der fremmer JSF's vinderchancer.

Processen gavner JSF
 - Den eneste af de tre kandidater, som man ikke kan få en pris fra, er Lockheed Martin. Både Boeing og Saab har oplyst priserne på deres fly, så det er helt klart en beslutningsproces, som gavner JSF, altså den kandidat, som forsvarsminister Søren Gade helst ser vinde, siger han til Information.

På Christiansborg ønsker både de radikale og SF, at flykøbet udskydes, mens Socialdemokratiet er parat til at handle nu, hvis blot de kan få en cirkapris på de fly, Danmark skal købe.

Først to år senere, i 2012, når Forsvarsministeriet egenhændigt har forhandlet kontrakten med den heldige vinder på plads, får politikerne at vide, hvor meget flyene kommer til at koste, og hvor mange fly, Danmark skal have. Efter yderligere tre år, det vil sige i 2015, vil de første fly så kunne lande i Karup, vurderer Forsvarsministeriet.

Send eller anbefal link

 

Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne

(02:55)

Grækenland skal opfylde tre betingelser, inden hjælpepakke kan udbetales, siger eurolandenes finansministre.

 

Minister vil begrænse frit skolevalg

(02:39)

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil se på reglerne for frit skolevalg for at mindske kløften mellem stærke og svage elever.

 

Ungarn i EU’s gabestok

(20:10)

EU-kommissær udstillede åbent sin frustration og mistilliden hang tungt i lokalet, da EU-Parlamentet holdt høring om Ungarn.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Engmanns analyser

Engmanns analyser

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. Han skriver løbende analyser om alt fra økonomi til finanskrise her på siden. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

P1 Business

P1 Business

Peter Straarup trækker sig som topchef for Danske Bank - 60 år gammel - langt tidligere end os andre. Men han er færdig med banken og banken er færdig med ham, siger han i et afskedsinterview hos Bjørnestad i P1business. Dagens andet tema handler om danske erhvervs-muligheder og umuligheder i Kina. Lyt med på P1 13.03 eller hent udsendelsen som podcast.

 

Få pengenyheder som sms

Sådan får du nyheder på din mobil

Vil du gerne vide det med det samme, når noget vigtigt sker? Så tilmeld dig gratis nyheds-sms fra DR eller brug DRs mobilsite.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.