Indsatte mangler arbejde på grund af krisen

I 2009 mistede Kriminalforsorgen næsten en tredjedel af den beskæftigelse for private virksomheder, der plejer at blive udført i landets 37 arresthuse.

Seks til otte millioner kroner forsvandt ud af en normal, årlig omsætning på 25 millioner i arresthusene.

Flere af de cirka 500 private virksomheder, Kriminalforsorgen har haft som kunder, har trukket arbejdet hjem til egne ansatte som følge af den generelle økonomiske afmatning.

For arresthusene er det et dobbelt problem. Dels mangler der penge i kassen, som plejer at komme ind på de indsattes arbejdsindsats, dels og allerværst  øger lediggangen i arresthusene belastningen på den enkelte indsatte.

- Vi hører mange steder fra, at de indsatte går hinanden på nerverne, siger afdelingsleder i Kriminalforsorgen Peter Larsen.

- Der opstår nemmere konflikter, og der er ingen tvivl om, at beskæftigelsen har betydning.

Skidt for resocialiseringen
- Det er et tilbageslag i resocialiseringen og samtidig er det med til at ødelægge dagligdagen. Vi forsøger at tilstræbe at dagligdagen minder om den dagligdag, alle vi andre har ude i samfundet, siger Peter Larsen.

Når det især rammer de små arresthuse, hænger det sammen med at bygningerne typisk ligger i gammel bymidte med dårlige vilkår for storproduktion. Lastbiler kan dårligt komme til og fra med råvarer, og inde i arresterne er der sjældent plads til egentlige produktionsanlæg.

Derfor har arresthusene brug for lønarbejde, som for eksempel isætning af søm i ledningsholdere, påklæbning af labels, limning af flag eller opsætning af varer i såkaldte displays til butikker.

At de også laver tøjklemmer, er dog en myte ifølge Peter Larsen.

Lidt tøjvask og rengøring
En af de medarbejdere, der kæmper for at skaffe opgaver fra private virksomheder, er regionsværkmester Carsten Oldenburg Jensen, som har ansvaret for arresthusene i Syd- og Sønderjylland plus Fyn. Han har mange arresthuse, hvor der ikke er arbejde "udefra" til en eneste indsat.

Nogle kan holdes beskæftiget med tøjvask, rengøring og bygningsvedligeholdelse, og nogle kan tilbydes undervisning nogle timer om ugen.

Når han er i kontakt med virksomhederne får han at vide, at det går dårligt.

- Og så vælger man at holde arbejdet hjemme i virksomheden frem for at fyre sine medarbejdere, og det er der jo samfundsmæssigt også god fornuft i, siger Carsten Oldenburg Jensen.

Uro
Men i arresthusene giver det problemer.

- Vi mærker mere og mere uro. Det er altså bedst for os alle, når hovedet er optaget af noget, frem for at sidde og tænke på familien eller hvordan det går med ens sag, for i arresthusene er folk ofte ikke dømt for noget endnu, siger Carsten Oldenburg Jensen.

Uddannelse i større stil kan heller ikke tænkes ind i arresthusenes sammenhæng. I gennemsnit opholder en indsat sig 70 dage i arresthus, derfor er det svært at stable noget større uddannelsesforløb på benene, som man kan i de store fængsler, hvor afsoningstiden kan være flere år. 

66 kroner om dagen
Fængselsarbejde i arresthusene er en ret og ikke en pligt. Men de, der gerne vil arbejde, kan tjene 66 kroner om dagen.

Virksomhederne skal dog betale markedspris for det udførte arbejde, så der ikke er tale om konkurrenceforvridning, og overskuddet kan det enkelte arresthus bruge på velfærdsforanstaltninger eller beskæftigelsesfremme.

De penge mangler også som følge af krisen.