LO opsiger alle overenskomster
09. feb. 2010 15.03 PengeLO har i dag opsagt alle overenskomster på Dansk Arbejdsgiverforeningsområde, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Dermed ventes første konfliktvarsel at gå af sted torsdag, så en konflikt vil kunne træde i kraft 1. marts - samtidig med overenskomsternes udløb.
LO og DA forsøgte ellers at blive enige om at forlænge fristen - for eksempel ved at sløjfe første konfliktvarsel. Det ville give forhandlerne en uge ekstra at løbe på, inden forligsmanden begynder at blande sig.
Opsigelsen af overenskomsterne er også et signal til forligsmanden om at begynde at røre på sig. Det ventes, at han først i næste uge vil indkalde LO og DA for at få en orientering - uanset om der forinden er opnået forlig på et eller flere områder.