preload loader
Sparegris

Finansminister Claus Hjort Frederiksen langer hårdt ud efter Nationalbanken. De skændes om, hvor stor en sparegris regeringen har brug for.

Foto: Christian Ringbæk © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Hjort langer ud efter Nationalbanken

17. mar. 2010 14.55 Penge

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ikke begejstret for Nationalbankens beregninger. Han kalder bankens skøn for "spekulativt".

Bankens beregninger viser, at hvis det går som det plejer med væksten i de offentlige udgifter, så vil regeringen stå med et sparekrav på 34 milliarder og ikke 13, hvis den skal holde nulvækst i det offentlige forbrug i årene 2011, 2012 og 2013.

- At gætte på hvad væksten kunne blive i 2011, som Nationalbanken har gjort, er i mine øjne spekulativt og ændrer ikke på, at vi fastholder samme ressourcer som i dag, siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Finansministeren fastholder, at regeringen styrker finanserne med 13,5 milliarder kroner forhold til det planlagte.

- Udgifterne til det offentlige har aldrig været større og antallet af offentligt ansatte har aldrig været højere. At holde nulvækst er ikke nemt, men selvfølgelig kan det lade sig gøre, fastslår ministeren.

Nulvækst betyder, at der er samme antal ansatte og mulighed for at købe de samme varer som i dag.

- For det offentlige under et er der altså ikke tale om besparelser eller nedskæringer, fastslår Hjort Frederiksen.

Statsminister også utilfreds
Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder beregningerne for "meget, meget, spekulative."

Nationalbankens beregninger viser, at over de seneste ti år har ingen regering kunnet holde sit eget mål for væksten i de offentlige udgifter.

Heller ikke nationalbanken tror på, at det vil kunne lade sig gøre med nulvækst og har i sin økonomiske prognose forudsat en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent årligt.

 

Send eller anbefal link

 

Ministerflugt fra græsk regering

(17:10)

Tre yderliggående græske ministre trækker sig fra regeringen. De er utilfredse med den nye redningsplan.

 

Elbæk: Musiklivet burde være jublende glade

(16:21)

Kulturminister Uffe Elbæk svarer nu igen på kritikken af hans musikplan, som flere mener, er for uambitiøs.

 

Dansk film på charmetur i Berlin

(15:49)

Over 200 danske filmfolk er til finalen, der åbnede i går. Målet er endnu engang at få Danmark placeret på det internationale filmkort.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Engmanns analyser

Engmanns analyser

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. Han skriver løbende analyser om alt fra økonomi til finanskrise her på siden. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

P1 Business

P1 Business

Peter Straarup trækker sig som topchef for Danske Bank - 60 år gammel - langt tidligere end os andre. Men han er færdig med banken og banken er færdig med ham, siger han i et afskedsinterview hos Bjørnestad i P1business. Dagens andet tema handler om danske erhvervs-muligheder og umuligheder i Kina. Lyt med på P1 13.03 eller hent udsendelsen som podcast.

 

Få pengenyheder som sms

Sådan får du nyheder på din mobil

Vil du gerne vide det med det samme, når noget vigtigt sker? Så tilmeld dig gratis nyheds-sms fra DR eller brug DRs mobilsite.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.