Nem ID - nu som nøglering

Nu lancerer selskabet, som driver Nem ID for bankerne og staten, en elektronisk udgave af nøglekortet. Pris 99 kr.

Papkortet med nøgler til Nem ID får nu en elektronisk pendant, en dims til 99 kr, som kan købes på nettet.

Det er selskabet Nets Dan ID, som driver nem ID-projektet for bankerne og det offentlige, der lancerer den elektroniske nøgleviser i sin webshop. Sort eller hvid.

Jette Knudsen, der er kommunikationschef i Nets Dan ID fortæller, at den elektroniske udgave af nøglekortet aldrig løber tør for nøgler.

- Den holder, så længe batteriet holder, så skal man købe en ny, siger hun.

"Holder tre år"

Ifølge Nets Dan ID er batterilevetiden forventet at være cirka tre år.

Hvis man vælger at bestille den elektroniske nøgleviser, kan det kun foregå ved at man kobler sig ind på webshoppen med sin brugersignatur og adgangskode, som tidligere er oprettet i Nem ID-systemet. Her bliver man så ved bestilling koblet på en specifik nøgleviser, som ikke kan bruges af andre og ikke kan aflæses eller fodres elektronisk, efter den er sendt til brugeren.

- Nøgleviseren er fuldstændig off-line, siger Jette Knudsen.

Hun understreger, at man fortsat bør beholde papkortet med nøgler, selv om man køber en elektronisk kode-leverandør. Pap-versionen kan man få brug for, hvis man taber den elektroniske og skal spærre den, og man får også brug for den gammeldags udgave, når den elektroniske skal skiftes ud.

- Nøglekortet (af pap, red.) er som hidtil gratis, og det bliver det ved med at være.

Et enkelt tryk

Når man vil ind på sin netbank, årsopgørelse eller andre net-sider, som kræver nemID, logger man sig som hidtil på med bruger-ID og selvvalgt adgangskode, derefter kan man få den seks-cifrede nøgle ved et enkelt tryk på knappen på det elektroniske nøglekort.

- Man vil fremover kunne skifte mellem brugen af den elektroniske version og pap-udgaven, når man logger sig på, siger Jette Knudsen.

Mobil-løsning droppet

Et forsøg på at udvikle en elektronisk nøgle-leverandør som applikation til smart-phones er til gengæld ikke lykkedes.

- Det er taget af bordet. Man kunne ikke skabe en løsning, der var fuldstændig off-line, og så var mobilløsningen ikke sikker nok, forklarer Jette Knudsen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: