Ni ud af 10 fleksjobbere snydes

Kommunerne laver fejl på fejl i sager om fleksjob. Det viser en praksisundersøgelse, som Statsforvaltningen Midtjylland for nylig har afsluttet, skriver Avisen.dk

I regionen var der fejl i flere end ni ud af ti sager, og det er 'usandsynligt' at problemet er isoleret til det midtjyske område, vurderer Steen Skibsted, der er kontorchef Statsforvaltningen Midtjylland.

- Det ville være mærkeligt, hvis det kun er et problem i Midtjylland, siger Steen Skibsted.

Ni ud af 13 undersøgte kommuner har en fejlrate på 100 procent.

- Vi havde godt nok en fornemmelse af, at kommunerne havde svært ved at håndtere de her sager korrekt. Men vi er overrasket over, at der er fejl i så mange sager, siger Steen Skibsted, der er kontorchef Statsforvaltningen Midtjylland.

Straffer for hårdt og for hurtigt
53.000 danskere er i fleksjob, fordi de har nedsat arbejdsevne. 17.000 flere er godkendt til fleksjob, men er på såkaldt ledighedsydelse, fordi de er ledige. I 2011 kostede ordningen 12,3 milliarder kroner.

Langt de fleste af kommunernes fejl handler om, at de straffer arbejdsløse fleksjobbere for hårdt og for hurtigt.

Det betyder i praksis, at arbejdsløse godkendt til fleksjob i mange tilfælde uberettiget er blevet frataget ledighedsydelsen, og dermed er overladt til enten kontanthjælp eller egen forsørgelse.

Krænkende for retssikkerheden
Den kendsgerning sender chokbølger gennem Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere.

- Det er krænkende for retssikkerheden, når det viser sig, at så mange afgørelser er forkerte. Vi taler jo om mennesker, der i mange tilfælde står uden forsørgelsesgrundlag, siger landsformand Hans Dankert.

- Sjusk falder ud til begge sider, men her ser vi et klart mønster, som peger i retning af en tilbøjelighed til at vægte økonomiske hensyn over borgerens retssikkerhed.

Den vurdering deles af professor i socialret Kirsten Ketscher, som kalder undersøgelsen for "chokerende".

- Det ligner desværre den tendens, vi har set inden for forvaltningen af andre offentlige ydelser som for eksempel sygedagpenge, anbringelser og handicapområdet. I det omfang, at der udstedes sanktioner i for høj grad, har det formentlig noget at gøre med, at kommunen skal opfylde nogle budgettal, siger hun.

Ikke tale om en skønssag
Kommunerne selv forsvarer sig med, at lovgivningen er kompliceret.

- Der har været noget lovgivning, som åbenbart ikke har været tydelig nok. Så det skal vi lave om på, siger Jørgen Andersen, der er direktør for Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Syddjurs Kommune, der ifølge undersøgelsen har afgjort otte ud af otte undersøgte sager forkert.

Ifølge professor Kirsten Ketscher burde sager om ledighedsydelse dog være relativt enkle, fordi det ikke er en skønsmæssig, men en retsmæssig betinget ydelse. Det bakkes op af kontorchef Birgith Jensen fra Statsforvaltningen Sjælland.

- Der er intet, der tyder på, at reglerne på det her område er særskilt komplicerede, siger hun.