Grønland: Her vil tusindvis af kinesere flytte til

Op mod ti procent af indbyggerne på Grønland kan gå he og blive kinesisk, hvis internationale selskaber får lov til at tage kinesisk arbejdskraft med til landet.

Et Grønland, hvor hver tiende indbygger er kineser.

Det kan blive virkelighed, hvis to store internationale selskaber får deres vilje i forhandlingerne om at etablere to store erhvervsprojekter i Grønland.

Bag det ene projekt står en af verdens største aluminiumsproducenter, amerikanske Alcoa. Selskabet vil investere 20 milliarder kroner i en almuminiumsfabrik og et dæmningsprojekt, der skal producere energi til fabrikken.

Det hele skal ligge i nærheden af byen Maniitsoq (Sukkertoppen) på Grønlands vestkyst.

Jernmine tæt på Nuuk

150 kilometer syd på i Godthåbsfjorden i nærheden af Nuuk har det engelske mineselskab London Mining Greenland arbejdet på at etablere en jernmine i området Isukasia.

Begge firmaer ønsker at benytte billig kinesisk arbejdskraft til at etablere henholdsvis minen og aluminiumsfabrikken. Og det er ikke få mennesker, der er tale om.

Alcoa forventes at få brug for mellem 2.000 og 2.500 kinesere, mens man regner med, at London Mining Greenland vil benytte mellem 1.000 og 3.000 kinesere.

Grønland

Der bor knap 57.000 mennesker på Grønland.

11,7 procent afbefolkningen er ikke født på Grønland.

Siden 2009 har Grønland haft selvstyre, men er fortsat en del af det danske rigsfællesskab.

Hvert år modtager Grønland 3,5 milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark (2010-tal).

Planen i Maiitsoq er, at kineserne skal installeres i en lukket lejr ti kilometer fra byens centrum, men de får dog lov til at tage ind til byen, når de har fri.

10 procent: kinesere

Hvis firmaernes ønsker bliver opfyldt, vil der komme 5.500 kinesere til Grønland. Det svarer til næsten en tiendedel af Grønlands befolkning, som er på knap 57.000 mennesker.

I sommer fremsatte det grønlandske landsstyre et forslag til en storskalalov, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft for at sætte gang i store internationale projekter, der gerne skulle tilføre Grønland penge.

Lovforslaget har vakt debat af flere grunde. Fagforeninger og andre er bange for, at lønnen bliver dumpet i Grønland, mens andre er bekymrede for, hvad der vil ske med et samfund, hvis over 5.000 kinesere rykker ind.

Behov for bordeller

I Grønland har man påpeget, at det vil lægge et enormt pres på hospitalet i Nuuk, hvis det skal tage sig af de kinesiske arbejdere, når de bliver syge eller får arbejdsskader.

Og i øjeblikket bliver det diskuteret, om man skal acceptere at åbne bordeller til de kinesiske arbejdere.

Det sker særligt, efter at en hotelejer i Maniitsoq har foreslået, at der skal åbnes et bordel. Følg med i debatten her.

Forslaget om en storskalalov skal førstebehandles i landsstyret den 18. oktober, og loven vil fastlægge rammerne for, om udenlandske selskaber kan slå sig ned og udnytte Grønlands undergrund, og om selskaberne må benytte udenlandsk arbejdskraft.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: