Kabinepersonalet risikerer arbejdsdage på op til 13 timer, de går i alt en månedsløn ned - en halv i år og en halv i år 2013, mens de risikerer at blive vagtsat i 47,5 timer i løbet af en arbejdsuge.
“Jeg har givet hjerteblod. Jeg har afgivet noget på en arbejdstid, som jeg meget nødigt ville have gjort.”
Henrik Parelius, CAU
Sådan blev resultatet af maratonforhandlingerne mellem SAS-ledelsen og CAU, der repræsenterer kabinepersonalet hos SAS.
Læs også Nu er alle enige: Danske kabineansatte indgår aftale
Selvom aftalen med det danske kabinepersonale redder SAS fra konkurs nu og her gør den ondt på de ansatte.
- Jeg har givet hjerteblod. Jeg har afgivet noget på en arbejdstid, som jeg meget nødigt ville have gjort. Vi har mange enlige mødre, og det bliver rigtig hårdt i fremtiden, og det har jeg det rigtig skidt med, siger Helge Thuesen, der er formand for kabinepersonalets fagforening CAU.
Aftalen gør ondt
Det danske kabinepersonale i fagforeningen CAU har, som den sidste medarbejdergruppe, endelig indgået en aftale med SAS. Dermed har alle otte fagforeninger sagt ja til SAS-ledelsen.
- Nu ser vi fremad, og vi gør det, vi er allerbedst til - nemlig at servicere vores kunder. Men aftalen gør ondt, pointerer Helge Thuesen.
Læs også Svenskere om SAS: De besværlige danskere
Men forhandlingerne, der skulle have været afslutter 15 timer inden, de gjorde, har efterladt sine spor hos medarbejderne.
- Der er nogle tillidsbrud mellem medarbejdere og ledelse, og nu må vi alle gøre en indsats for at genskabe den tillid, siger Helge Thuesen.