Telefonoptagelser bevis i sag om EBH-bank

Samtaler mellem topchefer i EBH-bank og Sparekassen Himmerland viser aftalt kursmanipulation, mener anklageren, der kræver fængselsstraffe.

Tiltalen mod de fem bankfolk fra EBH Bank og Sparekassen Himmerland bygger på telefonoptagelser og skriftlige dokumenter, og kravet er fængselsstraffe til alle fem.

Det siger Jørn Thostrup, specialanklager i Bagmandspolitiet, nu kaldet Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

- Vi mener, at vores materiale beviser, at der er foregået aftalt kursmanipulationer mellem EBH-bank og Sparekassen Himmerland, og vinedlægger påstand om fængselsstraf, siger han.

Cheferne aftalte

Anklageren mener, at det er topcheferne, der har aftalt at købe aktier i hinandens banker, og derpå bedt de menige medarbejdere om at udføre arbejdet.

Bo Holse, forsvarer for den juridiske enhed i Sparekassen Himmerland, erkender, at der er købt aktier i hinandens selskaber, men han afviser at det var for at manipulere kursen.

Til retssalen var også mødt flere bankkunder op, som har tabt penge på konkursen.

En af dem er Per Brix Kjelgaard, 75-årig landmand, der ikke selv har mistet penge, men hans mor har mistet flere tusinde kroner.

- Jeg håber, at de får en straf - ellers er Danmark ikke et retssamfund, siger han.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: