Novo Nordisk-chef er 20. bedste i verden

Novo Nordisk-chef Lars Rebien Sørensen er som eneste dansker med på Harvard Business Reviews liste over de bedste topchefer.

Han er allerede kåret som Danmarks mest populære topchef af storinvestorerne og verdens 16. bedste topchef af magasinet Fortune.

Nu er Novo Nordisks styrmand Lars Rebien Sørensen også at finde på Harvard Business Reviews liste over verdens bedste topchefer, skriver medwatch.dk.

Helt præcist er han på en 20. plads, bl.a. som følge af, at selskabets markedsværdi i Rebiens regeringsperiode er steget med 64 mia. dollar og et afkast til aktionærerne på 470 pct.

Død mand på toppen

Det ansete magasins fokus ligger på netop udviklingen i selskaberne børsværdi og stigning i aktieafkastet set over de sidste 17 år, og listen laves hvert tredje år.

Lige som i 2010 ligger Apples afdøde medstifter Steve Jobs øverst på listen, foran Jeffrey P. Bezos fra Amazon og Samsungs Yun Jong-Yong.

Lars Rebien Sørensen bemærkes af Harvard Business Review selv, da danskeren skyder op fra en placering i 2010 som nummer 233 til dette års 20. plads.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: