Kunderne i den nu krakkede Sparekassen Lolland har faktisk en stor fordel af, at de nu havner i en anden bank.
Læs også Ministeren: Positivt at Jyske Bank overtager sparekasse
Det vurderer John Norden, partner i den uafhængige bankportal Mybanker.
- Kunderne får en meget stærkt bank som ejer. Det vil sige, at deres kundeforhold fortsætter, og de kunder, der måske har haft lidt svært ved at få lån, vil nu opleve, at det er meget nemmere at snakke med banken, siger han til DR Nyheder.
Staten taber 200 millioner
Sparekassen Lolland krakkede fredag aften og blev straks overtaget af Jyske Bank. Og mens kunderne vil opleve fordele, er der store tab til både staten, långivere og Sparekassen Lollands aktionærer, påpeger John Norden.
Læs også Aktionærforening ikke overrasket over Lolland-krak
- Der kommer et tab på 200 millioner kroner til staten, et tab på 370 millioner til andre långivere, og endelig vil aktionærerne have et tab, der svarer til 80 millioner kroner, siger John Norden.
Efterlysning:
- Er du kunde i Sparekassen Lolland eller aktionær i banken, vil DR Nyheder gerne høre fra dig.
Du kan skrive direkte til vores journalister på slar@dr.dk