Fritidsjob er vejen til uddannelse

Hvis unge med indvandrerbaggrund har haft et fritidsjob i alderen 14-19 år, så er det over tre gange så sandsynligt, at de senere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, end hvis de ikke har haft et fritidsjob.

Det viser en ny analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som bringes i styrelsens nyhedsbrev om beskæftigelse, Samspil.info.

Tendensen gør sig også gældende for etnisk danske unge, men i modsætning til deres kammerater med indvandrerbaggrund, så har de etnisk danske unge kun knap dobbelt så stor sandsynlighed for at gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, hvis de har haft et fritidsjob.

Job er fyldt med håndfast logik
Grunden til, at fritidsjob er særligt gavnligt for unge med indvandrerbaggrund, er ifølge forfatter og foredragsholder, Lars Olsen, der særligt beskæftiger sig med unge og uddannelsessystemet, at fritidsjobbet i modsætning til uddannelsessystemet bygger på mere håndfast og konkret logik.

 - Du skal tømme båndet ved flaskeautomaten, ellers går maskinen i stå - og folk kan ikke komme af med deres flasker. Denne konkrete og håndfaste logik er særlig vigtig for dem, der har svært ved at afkode kravene i uddannelsesverdenen. Og det er i høj grad tilfældet for dem, der har anden etnisk baggrund og ikke er særlig bogligt orienterede, siger han til Samspil.info.

Samtidig giver fritidsjobbet de unge indvandrere mulighed for at indgå i et "dansk" fællesskab.

- Der tales dansk, og de unge lærer nogle af de ofte uudtalte spilleregler, der er på en dansk arbejdsplads. Dermed bliver de også bedre til at klare kravene på en lære- og praktikplads, siger Lars Olsen.