Pædagoger og sygeplejersker betaler af på lønhop
04. feb. 2010 10.44 JoblivDet gav lidt ekstra i lønningsposten, da mere end 100.000 hjemmehjælpere, sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte strejkede og hoppedes sig til lidt mere i lønningsposen for to år siden.
Pædagogerne fik i løbet af en godt tre uger lang strejke kæmpet sig til en ekstra lønstigning på 30 millioner kroner om året til landets 60.000 pædagoger.
Men holder man de 30 millioner kroner op mod den strejkestøtte, som pædagogernes fagforening Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) udbetalte til medlemmerne, så var strejken en dyr fornøjelse.
Ifølge Politiken kostede strejken forbundet 315 millioner kroner, og holder man det op mod de ekstra lønkroner, så vil det tage mere end 15 år, før pengene populært sagt er tjent hjem. Det viser et regnestykke, som arbejdsmarkedsforskerne Jørgen Stamhus og Steen Scheuer har lavet.
Anerkender tallene
BUPL's formand Henning Pedersen anerkender regnestykket, men han mener ikke, at det giver det sande billede af ind- og udbetalinger.
- En konflikt er en langsigtet investering. Vi fik sat fokus på, hvor meget - eller snarere hvor lidt - en pædagog tjener. Det overraskede mange af dem, vi mødte på gader og pladser, siger Henning Pedersen til Politiken.
Efter to måneders strejke fik sygeplejerskerne og andre ansatte i sundhedsvæsnet kæmpet sig til 82 millioner flere lønkroner om året end der var lagt op til. Deres løn steg med 13,3 procent over tre år i stedet for 12,8 procent, men til gengæld røg der 650 millioner kroner ud af strejkekassen. Det tager altså mere end 10 år, før pengene er hentet hjem igen.
Dyre strejker
Arbejdsmarkedsforskernes analyse er ikke en dødsdom over strejkevåbnet, selv om der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem indtægterne i forhold til strejkeudgifterne.
- At lave en totalstrejke, der trækker ud i næsten to måneder, er selvsagt dyr. Det er fint at sætte sig høje mål, men det ser ud, som om sygeplejerskerne havde svært ved at vurdere, hvad de kunne få ud af strejken. Man skal være klar over, at mål opnås gradvis, siger professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet.
Samtidig peger han på, at en gruppe på arbejdsmarkedet faktisk fik et rigtig godt resultat ud af deres strejke.
Efter tre ugers strejke lykkedes det fagforbundet FOA at klemme 117 millioner kroner mere ud af de offentlige arbejdsgivere til deling mellem de 200.000 medlemmer som blandt andet omfatter hjemmehjælpere og sosu-assistenter. Strejkekassen måtte af med 220 millioner kroner for at holde de strejkende skadesløse, så efter to år var strejken tjent hjem, skriver Politiken.