DJØF: Mobning skal koste arbejdsgiverne
29. maj 2010 11.13 P3NyhederDet skal koste arbejdsgiveren kroner og ører, hvis en medarbejder forlader jobbet på grund af mobning.
Så kontant er meldingen fra fagforeningen DJØF, der vil have mobning på dagsordenen til næste overenskomstforhandling.
- Det er der, vi kan stille krav. Og gør vi ikke det, sker der ikke noget, siger DJØF's forhandlingsleder Lars Kvistgaard til P3Nyheder.
Straf eller kompensation
DJØF foreslår, at arbejdsgiverne enten straffes med længere opsigelsesvarsel, hvis en medarbejder siger op efter mobning - eller en økonomisk kompensation.
Et andet fagforbund, HK, er med på idéen. Flere bliver nemlig mobbet på arbejdspladsen.
- Og jeg er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt med nogle bestemmelser i loven, som straffer arbejdsgiverne, siger Jørgen Hoppe fra HK/Handel.