Her er årets ti bedste brugtbiler

Overvejer du at købe en brugtbil så læs med her.

En jury af biljournalister og eksperter fra bilkyndige organisationer har nemlig kåret årets brugtbil.

Juryen er kommet frem til, at Opel Astra årgang 2005 er det bedste køb.

Resultatet af kåringen er:

 1. Opel Astra, 2005 - 130 point
 2. Skoda Octavia, 2007 - 85 point
 3. VW Golf, 2005 - 75 point
 4. Opel Vectra, 2006 - 60 point
 5. Audi A6, 2005 - 45 point
 6. Ford Mondeo, 2008 - 45 point 
 7. Toyota Avensis, 2007 - 35 point
 8. Seat Altea, 2006 - 25 point
 9. Skoda Fabia, 2008 - 25 point
 10. Opel Zafira, 2006 - 15 point

Opel Astra kåret til årets brugtbil

Opel Astra årgang 2005 er blevet kåret til årets brugtbil efter at have vundet en afstemning i en dommerjury. I alt 10 bilmodeller var udvalgt til at kæmpe om titlen.

Med kåringen vurderes Opel Astra til at være det bedste brugtbilskøb på markedet netop nu. Samtidig kan kåringen ses som en revanche for Opel-modellen, der tidligere har lidt med skavanker og dårligt omdømme.

- Igennem de senere år har Opel vist, at de kan lave biler, der også som brugte  viser sig at være driftssikre med moderate omkostninger til reparation og vedligeholdelse, siger Jørgen Jørgensen, leder af FDMs tekniske afdeling.

Bag kåringen står blandt andet brugtbiljournalister for forskellige medier samt bileksperter fra organisationer som FDM og synsvirksomheden Applus+Bilsyn. De har vurderet bilerne ud fra blandt andet pris, driftsomkostninger, design og holdbarhed.

Opel Astra fra årgang 2005 fik 130 point og vandt foran Skoda Octavia 2007 med 85 og VW Golf fra 2005 med 75 point. Hvert jurymedlem giver femten point til vinderen, 10 til andenpladsen og 5 point til nummer tre.

Vendte billedet
Astra-modellen kom uheldigt fra start ved introduktionen på det danske marked tilbage i 1991, men siden har Opel taget revanche.

I 2004 fik Opel Astra et design, der ifølge juryen også holder i dag. Og priserne for den brugte Opel er typisk ikke urealistisk høje, som det kan opleves med andre attraktive bilmodeller.

- Opel fortjener ros for den enorme opgave, det er at vende et bilmærkes image 180 grader, siger Steen Bachmann, redaktør af Brugtrevyen.

Danisco forventer 100 millioner mere i kassen

Danisco med hovedkvarter i Københavns Havn opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2009/2010.

Enzymgiganten forventer nu et overskud på 300 millioner kroner. Tidligere meldinger lød på et overskud på over 200 millioner kroner.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal.

Danisco peger selv på, at effektiviseringer pynter på regnskabet, og at ledelsens fokus fortsat vil ligge på resultatforbedringer og nye effektiviseringer.

Samtidig har Danisco oplevet, at markedet er blevet bedre.  

- Danisco tager fortsat vigtige skridt mod at indfri sine strategiske ambitioner. Vi har
oplevet stigende efterspørgsel på de fleste af vores vigtige forretningsområder på grund af mere stabile markedsforhold end i det meget volatile (ustabile, red.) tredje kvartal 2008/09, lyder det i regnskabet.  

Svenske unge drømmer om job hos Ikea

Det er kendte og store firmaer som Ikea, Google og Sony Ericsson, der topper listen over svenske studerendes drømmejob.

Næsten 17.000 studerende på økonomi-, teknik-, data/IT-, jura- og ejendomsmæglerstudierne er blevet udspurgt om deres drømmejob af konsulentfirmaet Universum, der lever af at gøre kommende medarbejdere interesseret i bestemte virksomheder.

H & M
Blandt de økonomistuderende står Ikea højest på listen. Mange vil også gerne arbejde hos Ernst & Young, hos tøjgiganten Hennes & Mauritz, hos de traditionelle stor- og investeringsbanker.

Derimod er offentlige stillinger faldet i interesse, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Indenfor IT har internetgiganten Google den største interesse, men også Ericsson er populær.  Finske Nokia og amerikanske IBM trækker også - hvorimod konsulentbranchen er den store taber.

Institut: Danske banker er skrøbelige

Kredtivurderingsinstittuttet S&P fastholder sit negative syn på flertallet af danske banker. Det fremgår af en rapport om nordiske banker.

- Vi fastholder vores negative syn på flertallet af Danmarks banker, fordi vi tror, at de vil forblive under pres fra høje nedskrivninger, ejendomsboblen og bidrag til regeringens bankpakker, skriver S&P.

Svenskbaserede Nordea, der driver forretning i samtlige nordiske lande, har klaret sig gennem krisen i kraft af den store geografiske spredning og trods relativt store lånetab særlig i Danmark og de baltiske lande.

Flere banker under pres
Af nordiske banker, der er presset grundet ekspansion på udenlandske markeder, nævner rapporten svenske Swedbank og SEB, som har været nødt til at nedskrive store dele af deres lånebøger og rapportere store tab.

Også Danske Bank nævnes i rapporten under punktet om udenlandsk ekspansion. Banken har ekspanderet i Irland og de baltiske lande.

At Danske Bank i 2009 var overskudsgivende skyldes delvist, at banken havde ekstraordinær stor handelsindtjening, hvilket S&P vurderer ikke at kunne opretholdes.

Rene danske banker som Jyske Bank samt realkreditinstituttet Nykredit kæmper med markante tab på ejendomsmarkedet og eksponering mod erhvervslivet og en ikke effektiv bankstruktur, skriver S&P.

Sexkinoer får nej til lavere moms

Sexkinoer skal ikke slippe med lavere moms. Det mener EU's domstol, som har afvist det belgiske Erotic Centre i Brügge, der kræver lavere momstakst på seks procent på lige fod med almindelige biografer.

Sexkinoen falder ikke ind under definitionen på en biograf i EU's sjette skattedirektiv. Derfor skal Erotic Centre betale normal belgisk moms på 21 procent, mener domstolen

I 2004 pålagde de belgiske skattemyndigheder Erotic Centre en efterbetaling på 53.294 euro (godt 400.000 kroner) for momsunddragelse ved at angive den lavere momssats. Virksomheden ankede afgørelsen til appeldomstolen i Gent, som bad EU's domstol fortolke EU-direktivet.

Ingen biograf
Ifølge Erotic Center svarer det til en biograf, at sexkinoen har små, adskilte rum, hvor kunderne betaler ved at putte mønter i en maskine, så man på en tv-skærm kan skifte fra én sexfilm til en anden.

EU's domstol giver den belgiske regering ret i, at det ikke svarer til definitionen på en biograf. Det er i skattedirektivets forstand et lokale, hvor en gruppe personer kan se den samme film, som publikum ikke kan afbryde, og hvor tilskuerne har betalt billetten i forvejen.

HK: Jobsøgningskurser er spild af tid

Otte ud af 10 ledige HK-medlemmer, som har været eller er på jobsøgningskurser, får enten ikke noget ud af kurserne eller betegner dem direkte som tidsspilde. Kurser, som de skal deltage i, hvis de ikke vil miste dagpengene.

En undersøgelse, som Nyhedsmagasinet HK har udført blandt HK's ledige medlemmer viser, at kun 18 procent mener, at det jobsøgningskursus, som de deltager i eller har deltaget i, er meningsfyldt og udbytterigt.

Knapt halvdelen mener direkte, at jobsøgningskurset var spild af tid. En næsten lige så stor gruppe - 37 procent - svarer, at kurset er ok, men at de ikke får så meget ud af det.

Et jobsøgningskursus består typisk af en smule undervisning. Derefter skal kursisterne søge efter arbejde på kursusstedets computere.

Bliver holdt for nar
HK's formand Kim Simonsen mener, det er at holde de ledige for nar at tvinge dem til at være på jobsøgningskurser i ugevis.

- Det er sikkert fint at give folk et kort kursus i at søge job, skrive ansøgninger, dyrke netværk osv. Det kan man godt have brug for, især hvis det er længe siden, man sidst var jobsøgende. Men det er jo grotesk at tvinge voksne mennesker til at spilde tiden foran computere uge efter uge efter uge. Det siger han til Nyhedsmagasinet HK.

- Reglerne må ændres, så jobcentre, aktører og a-kasser i højere grad tager bestik af den enkelte ledige, og hvordan han eller hun bedst matches med det lokale arbejdsmarked, siger han.

Hvad er dine erfaringer med jobsøgningskurser? Hvornår virker de? Og hvornår er de helt til grin?

Historisk fald i antal beskæftigede

Færre og færre var i arbejde i løbet af 2009, og i årets sidste kvartal faldt antallet af beskæftigede med ikke mindre end 151.000 personer set i forhold til sidste kvartal året før.

Det er på alle måder det største fald i beskæftigelsen, som nogensinde er målt i statistikkerne, der strækker sig tilbage til 1995.

Det historiske fald i beskæftigelsen svarer til, at samfundet mistede 61,6 millioner arbejdstimer, hvilket selfølgelig også rammer produktionen hårdt.

Man kan dog ikke på baggrund af faldet konkludere, at der er kommet mange flere ledige. Et tab i beskæftigelsen kan også dække over, at nogle går på efterløn, pension, SU etc.

- Men der er selvfølgelig en vis sammenhæng med ledigheden, siger Michéle Naur fra Danmarks Statistik.

Masser af penge til alderdommen

Trods krise og stigende ledighed har vi aldrig betalt så meget ind til pension som sidste år.

Det astronomiske beløb 116 milliarder kroner blev sat ind på  pensionsopsparingerne i 2009, viser en frisk opgørelse fra Forsikring & Pension og Skat.

SP-milliarder
Pensionsloftet, som blev indført fra nytår, og frigivelsen af SP-pengene betød ifølge vicedirektør i Forsikring & Pension Carsten Andersen, at vi sparede ekstra meget op til pension.

Især i sidste halvdel af 2009 var danskerne flittige til at indbetale til pension. Pensionsopsparingerne voksede samlet med fire milliarder kroner mere end i 2008.

Falder i år
Forsikring & Pension regner med, at indbetalingerne i 2010 bliver væsentlig lavere. De vil formentlig falde til cirka 108 milliarder kroner i 2010, viser en prognose.

Ekspert: Selvfølgelig vil banker have Riskærs penge

Det er ikke så mærkeligt, at tre banker nu går efter at erklære Klaus Riskær konkurs - igen. For Riskær skylder bankerne millioner fra sin seneste konkurs, og hvis man skylder penge væk - så skal man jo betale, siger Lars Bo Langsted, professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet.

- Det er et meget normalt skridt, at man indgiver konkursbegæring mod en person, hvis der er nogle aktiver at komme efter. Nu er det jo så op til retten at vurdere, hvad han skylder væk, og hvilke aktiver der kan indgå i konkursboet, siger Lars Bo Langsted.

Det er Danske Bank, Sydbank og VB Finans Holding (nu er overtaget af Nationalbanken) som hiver Riskær i retten med en konkursbegæring og et krav om 41 millioner kroner plus 10 års renter - i alt 78 millioner kroner.

Penge til ejendom
Bankerne hiver Riskær i retten, efter det for nyligt kom frem, at den bedrageridømte iværksætter fra sin fængselscelle har købt en ejendom på gammel Strand i København for 50 millioner kroner.

Ifølge advokat Morten Samuelsson, tidligere CBS-professor, kunne bankerne have forsøgt at erklære Riskær konkurs tidligere. De slår til nu, fordi ejendomskøbet tyder på, at Riskær igen er begyndt at eje værdier.

- For eksempel i Cybercity var det en fond, der ejede virksomheden. Men når man kan læse i avisen, at han køber store værdier i eget navn. Så begynder bankerne selvfølgelig at interessere sig for, om han er kommet til penge igen, siger han.

En konkurssag gør det muligt at undersøge alle Riskærs forhold.

Riskær indigneret
Klaus Riskær selv er indigneret over, at bankerne vil have de millioner, han skylder dem.

- Jeg har meget svært ved at forholde mig til, at det skulle være muligt efter dansk konkurslov, at man kan angribe en person 18 år efter en tidligere konkurs, efter man intet har hørt i mange, mange år, skriver han i en mail.

Men ifølge Lars Bo Langsted kan Riskær ikke gemme sine penge bag en forældelsesfrist.

- Der er selvfølgelig forældelsesfrister på alle områder, men så vidt jeg ved, blev konkursboet først afsluttet i 2008, så jeg vil antage, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, siger han.

Svær business
Klaus Riskær driver i dag forretning fra sin fængselscelle i Sdr. Omme, men det bliver rigtig svært med en verserende konkurssag, vurderer Morten Samuelsson.

- Det er meget usikkert at indgå aftaler med en mand, der er under konkursbehandling. Man kan ikke være sikker på, at de forretningsaftaler, man indgår med ham, ikke bliver behandlet af et konkursbo i morgen, siger han.

Bankernes krav er oprindeligt opstået, fordi de lånte 82 millioner kroner til riskærselskabet Krepco Holding i 1991. Selskabet gik ned, og Riskær, der hæftede personligt via en kaution, blev erklæret personligt konkurs i 1992.

Efter 16 års bobehandling blev boet efter Riskær afsluttet i 2008, og bankerne fik dengang halvdelen af pengene - 41 millioner kroner. De vil nu altså have resten - med renter.

Klaus Riskær Pedersen skal på mandag den 22. marts klokken 10 stille op i skifteretten i Kolding.

Miljøregler blokerer for mere økologi

Miljøregler blokerer for mere økologi. Der er brug for mere smidige regler, hvis de økologiske landmænd skal følge med efterspørgslen fra forbrugerne, lyder det fra en økologisk svineavler.

Bertel Hestbjerg har en gård med økologiske svin i Nørre Felding syd for Holstebro. Han producerer altså en vare som både forbrugere og politikere efterspørger nemlig økologisk svinekød. Og Bertel Hestbjerg vil gerne udvide:

- Men som reglerne idag er det nærmest umuligt, siger han.

Langsom sagsbehandling
Konkret går Bertel Hestbjergs planer ud på at overtage en ejendom, hvor der i dag er konventionel svineprodution.

Han vil lægge om til økologi og nedsætte antallet af dyr på bedriften fra 115 til 105 dyreenheder. I antal dyr svarer det til 400 søer og deres smågrise. Men trods den mindre miljøbelastning, så skal han have en helt ny miljøgodkendelse på ejendommen:

- Det betyder flere års sagsbehandling, og så er ejendommen sikkert solgt til andre, som Bertel Hestbjerg konstaterer.

100 økolandmænd i klemme
Hos organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer økologichef Kirsten Lund Jensen, at der i øjeblikket er omkring 100 økologiske landmænd i nogenlunde samme situation som Bertel Hestbjerg.

Dertil kommer ifølge økologichefen et ukendt antal økologiske producenter, som simpelthen opgiver på forhånd på grund af de lange ventetider på miljøgodkendelser.

Ønsker anmeldeordning
Kirsten Lund Jensen foreslår derfor, at landmænd, som vil lægge konventionelle produktioner om til økologi, kan få hurtige tilladelser via en anmeldeordning:

- Hvis der er tale om en omlægning til økologi, uden at der sker en udvidelse af antallet af dyreenheder, så giver det ingen mening, at man skal igennem flere års sagsbehandling. Det strider direkte mod politikernes målsætning om mere økologi, siger hun.

Nødråbet fra det økologiske landbrug bliver nu hørt i Folketinget. Den radikale miljøordfører Johs Poulsen vil rejse sagen over for miljøministeren.

Forbrug til rejser og vin holdes hemmeligt

Omtrent hver anden forbundsformand vil ikke sige, hvor mange af medlemmernes penge han eller hun bruger på rejser, vin, middage.

Det viser en rundringning, som P1 Dokumentar har foretaget til 20 fagforbund.

Det er især LO forbundene 3F, Dansk Metal og HK, der holder udgifterne tæt til formændenes krop. Men heller ikke Lærerforeningens formand ønsker at oplyse de specifikke udgifter.  

FOA-formand brugte 98.000 kroner
Formanden for FOA, Dennis Kristensen, er den eneste fra LO i rundringningen, som åbent lægger alle sine udgifter frem. Han brugte sidste år godt 98.000 kroner.

Og han vil nu opfordre kollegaerne i LO til at offentliggøre deres forbrug.

Signal om lukkethed
- Det undrer mig, at LO ikke lægger det åbent og ærligt frem, at sådan er omkostningerne, siger han.  

Ifølge professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet sender det et signal om lukkethed, og at de måske har noget at skjule, når fagbevægelsens topfolk holder deres udgifter hemmelige.

Boom i rejsebranchen

Der er flyvende travlt i rejsebranchen. Århus Charter har lige nu solgt dobbelt så mange rejser i forhold til samme tid sidste år. Og rejsebureauet har været nødt til at ansætte ekstra personale for at følge med efterspørgslen.

- Vi mærker en voldsom interesse for at rejse igen, fortæller Ulla Støt Andersen, der er direktør i Århus Charter.

Bedste salg i selskabets historie
Og interessen er så stor, at termometeret viser dobbelt så mange solgte rejser i forhold til samme tid sidste år. Faktisk var sidste søndag den bedste i Århus Charters 22-årige historie.

- Vi har været nødt til at ansætte to ekstra medarbjedere på kontoret på fuld tid. Og også i weekenderne har vi ekstra mandskab på, siger Ulla Støt Andersen.

Folk vil have sol og sommer
Hun er overrasket over det store salg. Med finanskrisen havde rejsebureauet ventet et forsigtigt salg, men Ulla Støt Andersen har dette bud på en forklaring på boomet i rejser.

- Efter den lange, triste vinter, vil folk nu have sol og sommer. Og så fornemmer vi, at rigtig mange folk har fået penge tilbage i skat. Penge, de gerne vil bruge på at rejse.

Flere hoteller på sommerens destinationer er allerede udsolgt.

Møbelbranche i knæ

Den økonomiske afmatning har de sidste par år været rigtig slem ved de danske møbelfabrikker. Mange har måtte indkassere underskud, og eksporten faldt i både 2008 og 2009. Der blev alene i 2009 sendt danske møbler til udlandet for 2,6 milliarder kroner mindre end året før.

Krisen har dog ramt forskelligt.

Færre køber kontormøbler
Kontormøbelbranden er særlig hårdt ramt, fordi andre virksomheder har skåret ned på grund af krisen.

- Mange virksomheder har fyret administrativt personale, og derfor skal de ikke bruge så mange kontormøbler, siger adm. direktør Henrik Feldt fra virksomheden Dencon i Skive.

Dencon i Skive har fået halveret sin eksport under krisen, og salget til det danske hjemmemarked er gået ned med 20-25 procent.

Direktør Henrik Feldt tror ikke meget på, at billedet vender i år.

- Kontormøbelbranhcen er nok en af de sidste brancher, der vil opleve et eventuelt opsving siger han.

Fremgang midt i en krise
Hos Magnus Olesen i Durup i Salling er omsætningen sidste år derimod steget med ca. 20 procent, fortæller salgschef Katharina Taasti.

- Vi producerer møbler til institutioner som sygehuse, skoler og til hoteller. Og specielt inden for det offentlige mærkes krisen ikke så hårdt som i den private sektor. Sygehusene skal stadig bruge nye møbler, siger hun.

Sidste år fik Magnus Olesen i Durup en fremgang på 20 procent.

- Vi håber den fortsætter. Der er i hvert fald intet, der tyder på det modsatte, siger salgschef Katharina Taasti.

Billige møbler sælger
Den store møbelgrossist Actona Company i Tvis ved Holstebro, der får produceret stort set samtlige sine møbler i Kina, oplever lige nu en stigning i omsætningen på 10 procent i forhold til sidste år. Actona har især succes med billige møbler for tiden.

Andre virksomheder har klaret sig gennem krisen ved at omlægge en del af produktionen. Det gælder for eksempel Vinderup Træindustri, der er underleverandør til møbelindustrien i hele Europa. Krisen betød et kraftigt fald i underleverancer - så de i dag kun udgør 60 procent af produktionen.

- I dag leverer vi også limtræ til byggemarkeder, trælaste og til vinduesindustrien, siger adm. direktør Bjarne Andersen fra Vinderup Træindustri.

Fyringer
Den store møbelfabrik Tvilum-Scanbirk forsøger at tilpasse sig krisen ved at skære kraftigt ned på afdelingen i Skringstrup nord for Viborg. Både aften- og natholdet nedlægges og 80 job forsvinder i foråret. Fremover skal fabrikken i Skringstrup kun fremstille køkkenmøbler.

Banker begærer Riskær konkurs

Klaus Riskær Pedersen skal på mandag den 22. marts klokken 10 stille op i skifteretten i Kolding.

Det oplyser den bedrageridømte finansmand onsdag aften i en e-mail fra fængslet i Sdr. Omme.

Det er Danske Bank, Sydbank og VB Finans Holding (sidstnævnte er overtaget af Nationalbanken) som hiver Riskær i retten med en konkursbegæring og et krav om små 41 millioner kroner plus renter i 10 år - i alt 78 millioner kroner.

- Jeg har meget svært ved at forholde mig til, at det skulle være muligt efter dansk konkurslov, at man kan angribe en person 18 år efter en tidligere konkurs, efter man intet har hørt i mange, mange år, siger han i sin mail.

Gammel gæld
Sydbank og Danske Bank oplyste i februar, at de vil forsøge at kradse den gamle gæld ind hos finansmanden, da det kom frem, at han havde købt en ejendom i København for 50 millioner kroner.

- Vi agter at gå efter pengene. Han skylder os 27 millioner kroner, og det har han gjort siden slutningen af halvfemserne, og i 2008 blev der afsagt konkursdekret mod ham, sagde Preben Hansen, bankdirektør i Sydbank i februar.

Nykredit, der også har penge til gode, har ikke indgivet konkursbegæring, oplyser Riskær.

Klaus Riskær har tidligere udtalt til DR, at han stopper med at drive forretning i Danmark, hvis han bliver erklæret konkurs.

Kravet er oprindeligt opstået, fordi banker lånte 82 millioner kroner til riskærselskabet Krepco Holding i 1991. Selskabet gik ned, og Riskær, der hæftede personligt via en kaution, blev erklæret personligt konkurs i 1992.

Efter 16 års bobehandling blev boet efter Riskær afsluttet i 2008, og bankerne fik 41 millioner kroner, oplyser Riskær.

- Det glæder mig at konstatere, at de tre banker efter 16 års bobehandling trods alt har modtaget en dividende på cirka 41 millioner kroner og dermed halvdelen af deres tab. Jeg afgav alt, hvad jeg ejede ved min konkurs for 18 år siden, og jeg skal beklage, at boet ikke har kunnet realiseres til fuld dækning af kravene, siger han nu.

Men resten vil bankerne have nu. Plus renter.

Stor ordre til Bavarian Nordic

De amerikanske sundhedsmyndigheder har behov for et lager af koppevaccine i beredskabet mod bioterror. Og ordren på vaccinen fik Bavarian Nordic.

- Virksomheden skal levere 20 millioner doser, og det skubber Bavarian Nordic fra at være en forskningsvirksomhed til en egentlig industrivirksomhed, siger  administrerende direktør Anders Hedegaard.

Den amerikanske ordre sikre virksomheden fulde ordrebøger de næste tre år.

- Med den i bagagen vil vi begynde en mere offensiv markedsføring af koppevaccine i hele verden, siger Anders Hedegaard, som samtidig håber, at ordren kan få afsmittende virkning på Bavarian Nordics anden store satsning, nemlig canservacciner.  

Slagteriforhandlinger brudt sammen

Forligsmand, Asbjørn Jensen må smide håndklædet i ringen. Det er ikke lykkedes ham at få Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF til at blive enige om nye overenskomster for slagteriarbejderne.

Den helt store arbejdsgiver på området, Danish Crown har forud for overenskomstforhandlingerne forgæves krævet at slagteriarbejderne direkte skulle gå ned i løn.

Derfor var parterne sendt til tænkepause, indtil forligsmanden i dag satte dem til forhandlingsbordet igen. Denne gang nede hos sig selv og under skarp bevogtning.

Brød sammen
Men efter ganske få timer brød forhandlingerne sammen. Det lykkedes altså ikke at forlige parterne og få dem til at indgå nye overenskomster for op mod 9000 slagteriarbejdere.

De skal nu samles op i et samlet mæglinsforslag, som forligsmand Asbjørn Jensen strikker sammen og som skal sendes til urafstemning blandt medlemmerne. Her er forventningen at slagteriarbejderne tværtimod vil stige i løn, da mæglingsforslaget afspejler de store toneangivende forlig, der allerede er indgået. 

Men inden forligsmanden kommer så vidt udestår der stadig forhandlinger. Et af de andre store områder, der stadig forhandler under overvågning af forligsmanden er området for kontor- og lageransatte i HK Handel og HK Privat.

Anklagemyndigheden kræver syv års fængsel til Ljungman

Anklagemyndigheden kræver, at den svenske forretningmand Mikael Ljungman får syv års fængsel, skriver epn.dk. 

Ljungman er tiltalt for ni tilfælde af groft bedrag for i alt 262 millioner kroner.

Sagen mod Ljungman er en udløber af sagen mod Stein Bagger og hans svindel i IT-Factory. Ljungman var Baggers partner, og det var hans Audi, som Stein Bagger lånte, da han under sin spektakulære flugt kørte tværs over USA.

Stein Bagger fik i juni sidste år en fængselsstraf på netop syv år, hvilket er den højeste straf for økonomisk kriminalitet som er givet herhjemme.

EU-lande er økonomiske jubeloptimister

EU-Kommissionen advarer en lang række EU-lande om, at de har for høje forventninger til økonomisk vækst i de kommende år.

Det kan i sidste ende betyde, at landene ikke lever op til deres løfter om at rette op på de alt for store underskud på statsfinanserne rundt omkring i Europa.

Kommissionen har kigget nærmere på de såkaldte konvergensprogrammer fra 14 medlemslande, og her er tendensen klar:

 - For flertallet af de 14 programmer, må de vækstforventninger, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, vurderes som temmelig optimistiske, hvilket medfører, at budgetresultatet kan blive værre end forventet, skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Mangler tiltag
Kommissionen kritiserer samtidig, at flere lande endnu ikke har præsenteret konkrete tiltag fra 2011 og fremefter, som skal få økonomien på ret køl.

Kritikken rammer især Storbritannien, som har opbygget et budgetunderskud på hele 12,7 procent af BNP - samme størrelse som kriseramte Grækenland.

De britiske spareplaner er ganske enkelt ikke omfattende nok til at overholde EU's deadline om at bringe underskuddet ned under tre procent inden 2015, mener kommissionen.

Kritikken kommer på et særdeles ubelejligt tidspunkt for den britiske Labour-regering, der snart ventes at udskrive valg.

Også Tyskland og Frankrig
EU-Kommissionen peger også på usikkerhedsmomenter hos to andre økonomiske sværvægtere: Tyskland og Frankrig.

Hos Tyskland går bekymringen blandt andet på manglen på specifikke tiltag efter indeværende finansår, og omkostninger ved lovede skattelettelser.

I den franske plan, advarer kommissionen om, at der ikke er nogen sikkerhedsmargin, hvis den økonomiske udvikling ikke lever op til de meget optimistiske forventninger til økonomisk vækst. Frankrig forventer en årlig vækst på hele 2,5 procent fra 2011 og fremefter.

Hjort langer ud efter Nationalbanken

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ikke begejstret for Nationalbankens beregninger. Han kalder bankens skøn for "spekulativt".

Bankens beregninger viser, at hvis det går som det plejer med væksten i de offentlige udgifter, så vil regeringen stå med et sparekrav på 34 milliarder og ikke 13, hvis den skal holde nulvækst i det offentlige forbrug i årene 2011, 2012 og 2013.

- At gætte på hvad væksten kunne blive i 2011, som Nationalbanken har gjort, er i mine øjne spekulativt og ændrer ikke på, at vi fastholder samme ressourcer som i dag, siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Finansministeren fastholder, at regeringen styrker finanserne med 13,5 milliarder kroner forhold til det planlagte.

- Udgifterne til det offentlige har aldrig været større og antallet af offentligt ansatte har aldrig været højere. At holde nulvækst er ikke nemt, men selvfølgelig kan det lade sig gøre, fastslår ministeren.

Nulvækst betyder, at der er samme antal ansatte og mulighed for at købe de samme varer som i dag.

- For det offentlige under et er der altså ikke tale om besparelser eller nedskæringer, fastslår Hjort Frederiksen.

Statsminister også utilfreds
Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder beregningerne for "meget, meget, spekulative."

Nationalbankens beregninger viser, at over de seneste ti år har ingen regering kunnet holde sit eget mål for væksten i de offentlige udgifter.

Heller ikke nationalbanken tror på, at det vil kunne lade sig gøre med nulvækst og har i sin økonomiske prognose forudsat en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent årligt.