Rigsrevisor revser Skat for talmagi

På bare fire år er danske borgere og virksomheders gæld til de offentlige kasser eksploderet, skriver Politiken lørdag; fra 18 milliarder kroner i 2007 til næsten 73 milliarder kroner ved udgangen af 2010.

Men ingen ved præcist, hvor stor en del af milliardgælden der kan kradses ind igen. Heller ikke skattemyndighederne. 

Det fremgår af Rigsrevisionens interne revision af Skatteministeriets regnskaber for 2010. Politiken har fået aktindsigt i det seneste års korrespondance mellem Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

En manøvre der pynter
Dokumenterne viser samtidig, at Rigsrevisionen flere gange har sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld som aktiver på statsregnskabet, skriver Politiken.

En manøvre, der pynter statsregnskabet med betydelige milliardbeløb - selv om det er tvivlsomt, om pengene nogensinde kommer hjem i statskassen.

- Rigsrevisionen finder, at den nuværende regnskabspraksis ikke fører til aflæggelse af et korrekt regnskab, skriver Rigsrevisionen ifølge Politiken til Skatteministeriet i maj 2011.

Vigtigt med korrekt bogføring
I flere breve samme forår opfordrer Rigsrevisionen desuden Skatteministeriet til at præcisere i regnskabet, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til værdien af de offentlige kassers enorme tilgodehavender hos danskerne.

Rigsrevisor Henrik Otbo understreger, at det er vigtigt for Rigsrevisionen at sikre »en korrekt bogføring«.

- Men det vigtigste er stadig, at man sørger for at få restancerne kradset ind hos borgere og virksomheder - det er prioritet nummer 1 - pengene skal i kassen. Man skal finde ud af, hvorfor restancerne stadig er i vækst, siger rigsrevisor Henrik Otbo til Politiken.

Kan ikke forbigås i tavshed
Med samlede tilgodehavender på næsten 73 mia. kroner har de offentlige restancer nået et sådant niveau, at de ikke kan forbigås i tavshed, fastslår overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen over for Politiken:

- Hvis restancerne er steget fra 18 til 73 mia. på fire år, betyder det i realiteten, at de offentlige kasser har undværet indtægter svarende til i underkanten af en hel procent af bruttonationalproduktet (BNP) i hvert af disse fire år. Til sammenligning vil den tilbagetrækningsreform (begrænset adgang til efterløn, red.), som nu er vedtaget i Folketinget, 'kun' give en varig forbedring af den offentlige økonomi på 0,5 procent af BNP om året. Så det er betydelige beløb, vi taler om, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Politiken.

Godtager ikke præmisserne
Politiken har bedt om et interview med Skats koncerndirektør, Jesper Skovhus Poulsen. Han har valgt at besvare spørgsmålene skriftligt. Han understreger, at han anser præmisserne for Politikens spørgsmål for at være »direkte forkerte«.

 - For mig at se er der to overordnede spørgsmål i denne sag. Det første er, om Skatteministeriet følger reglerne for regnskabsaflæggelse til statsregnskabet, og svaret er ja - det gør vi. Det andet er, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har sat spørgsmålstegn ved, om praksis så er fornuftig. Det skal Skatteministeriet ikke afgøre alene, men, som jeg tidligere har sagt, lytter vi selvfølgelig til statsrevisorerne og er allerede i dialog med Finansministeriet om dette spørgsmål, skriver Jesper Skovhus Poulsen til Politiken.

Beskyt dig mod hacking - bedst muligt

Computersikkerhed er igen kommet i fokus, efter at en række Danske Bank kunder er blevet hacket. Kunderne er samlet blevet bestjålet for omkring 700.000 kr. og det er tilsyneladende sikkerheden omkring NemID som er årsagen. Se her hvordan du bedst muligt undgår at blive hacket, selvom der ikke kan udstedes garantier.

Husk antivirus og firewall
Sørg for, at der både er en såkaldt firewall og antivirusprogran på din computer.

Firewallen sikrer dig mod folk, der vil i kontakt med din computer, mens antivirusprogrammer tjekker om dine mails eller filer kan være skadelige for din computer.

Antivirusprogrammer kan desuden tjekke din computer og harddisk helt generelt; det anbefales at lave jævnlige tjek.

Både firewall og antivirusprogram skal opdateres regelmæssigt og dette kan computeren indstilles til at gøre automatisk.

Lav ekstra stop
Du kan indstille din computer til at spørge dig, før du åbner filer.
På den måde får du en ekstra mulighed for at tjekke, hvilken fil du er ved at åbne og om den muligvis kan indeholde virus.

Opdater din computer
Jo mere opdateret dit styresystem er, jo sværere er det at angribe. Du kan eventuelt sætte computeren til at opdatere automatisk. (Eksempelvis Windows XP eller programmer som Adobe Reader, Snow Leopard eller lignende.)

Brug gode og sikre kodeord
Jo sværere - jo bedre!

Slå krypteringen til på dit trådløse netværk
Kryptering sørger for, at udefrakommende ikke kan bruge dit netværk og dermed ikke lave kriminalitet i dit navn.

Råd: Regeringen skal løse NemID problem

Der blev råbt vagt i gevær for længst fra flere sider, men det gik galt alligevel.

En række kunder er blevet franarret 700.000 kroner fra deres bankkonto i Danske Bank og problemet er NemID. Det siger formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed, Christian Wernberg -Tougaard til DR Nyheder.

NemID har problemer
- Det er dybt problematisk, men det kommer ikke bag på mig, siger formanden for rådet, som påpegede en række problemer med NemID allerede i januar.

- Der er en række huller i NemID, som kan lede til dennne her type angreb, forklarer Christian Wernberg-Tougaard. Han forklarer samtidig, at Rådet ikke er det eneste som er opmærksom på problemerne.

Eksperter har vist det længe
 - Der er en lang række uafhængige eksperter, som har påvist at denne trussel,  forklarer formanden.

Eksperterne har påpeget, at det netop er en mulighed at "blive kigget over skulderen rent teknisk", forklarer formanden og han mener regeringen bør skride ind.

Regeringen må investere
- Det er et alvorligt problem, men det kan løses. Vi mener, regeringen bør investere i at løse det, siger formanden, som forklarer hvorfor han mener det så alvorligt.

- NemID handler jo ikke kun om vores penge, det er jo journaler fra læge, hospital og kommune; ja alt hvad vi laver, siger Christian Wernberg Tougaard til DR Nyheder.

Hackere bryder NemID-sikkerhed

Hackere har i otte tilfælde fået adgang til netbankkonti i Danske Bank og brudt NemID-sikkerheden undervejs, fremgår det af oplysninger fra selskabet Nets.

. Via malware, som brugerne uforvarende er kommet til at installere på deres computere, har it-kriminelle haft mulighed for at udføre det, der med et teknisk udtryk kaldes ”real time phishing”, oplyser Nets.

Misbruget har fundet sted, mens kunderne har været logget ind i deres netbank.

Overført penge til udlandet
Det har i de konkrete tilfælde givet de it-kriminelle adgang til bruger-id, adgangskode og en nøgle fra NemID-nøglekortet, som de har kunnet bruge til at overføre penge til udlandet.

Sagerne er overdraget til politiet, og kunderne holdes i alle tilfælde skadesløse. I alt har der været tale om misbrug for knap 700.000 kr.

Nets opfordrer på den baggrund alle brugere af NemID til at opdatere deres virusprogrammer og øvrige programmer på computeren, samt ti l at kontakte bankens kundesupport, hvis netbanken virker anderledes, end den plejer.

Nets DanID vil sammen med bankerne nøje analysere hændelserne og vurdere, hvilke yderligere tiltag der kan iværksættes for at forebygge denne form for svindel.

ANALYSE: Danske Bank'er i bedring

Danske Banks Peter Straarup har været med hele vejen. Da det gik bedst før krisen, var det hans Danske Bank, der havde førertrøjen. Da krisen toppede var hans bank blandt de hårdest sårede.

Og seneste i 2011 er hans bank pejlemærke for, hvor langt vi er på vejen ud af krisen.

Årets resultat er ikke helt så godt som ventet, og slet ikke lige så godt som Peter Straarup har håbet. Men det giver et realistisk billede af, at Danmark måske er på vej ud af krisen.

Ganske vist har Danske Bank skruet en anelse op for tabene på låntagere i årets sidste kvartal, men det kan skyldes flere årsager.

De økonomiske efterårstemperaturer har været lavere end ventet, engagementet i Irland har kostet mere end ventet, og endelig tyder meget på, at Peter Straarup har ryddet godt op i skabene, inden han overleverer banken til den ny topchef Ejvind Colding.

Krisen rammer uden for grænsen
Danske Bank har ry for at være en stor, dansk bank. Sandheden er nærmere, at Danske Bank er en lille international spiller. Derfor er det også en trøst, at store dele af bankens hensættelser sker uden for landets grænser, mens der tegner sig et lidt mere positivt for de hjemlige låntagere.

På papiret klarer Danske Bank sig lige nu dårligere end en anden stor spiller, Nordea. I løbet af det seneste år har Danske Bank forrentet egenkapitalen med 1,4 pct., hvilket er lavt i forhold til Nordeas 10,1 pct. Udlånsvæksten har været på kun 1 pct. mod 7 pct. i Nordea. Og endelig har Danske Bank tabt 13 mia. på dårlige lån mod Nordeas 5 mia. kr.

Igen er det sin sag at dømme Danske Bank ude. Begge banker er som sagt små internationale spillere, som agerer på hvert deres geografiske område. Danske Bank agerer i kriseramte Irland. Nordeas har mere heldigt lagt sine aktiviteter i blandt andet vækstmotoren Polen.

For stor til Danmark
For tiden kritiseres de to banker for at være for store til Danmark. Hvis en af bankerne går ned, kan den nedlægge resten af samfundet, lyder argumentet.

Uden de store danske spillere ville udenlandske spillere imidlertid have frit spil på det danske marked, så deres dominerende rolle er noget, vi må leve med. De ville have trukket sig hurtigt ud under finanskrisen, som de gjorde i så mange andre lande, og det kunne ramme samfundet hårdere end Danske Banks nedtur.

Desuden gælder lidt andre regler for finanssektoren end andre brancher. Her er det sjældent de juridiske fortolkninger, der hersker. Her er det nærmere en dialog mellem myndigheder og banker, som eksempelvis situationer hvor en kriseramt bank efter reglerne kan går konkurs, men efter fælles dialog kan køres videre under nyt logo i en anden bank.

Lille så godt som stort
Fra tid til anden lyder det modsatte argument, nemlig at der ikke er plads til de mange små banker herhjemme. Igen er der flere sider af den sag.

Mange små banker er kommet i klemme som følge af en uprofessionel ledelse med alt for tætte kontakter til lokalsamfundet. Det er kun naturligt, at de bukker under.

Men der findes også sunde banker så som Ringkjøbing Landbobank, der også skifter ud i topledelsen i disse måneder. Også her har der været tale om en ambitiøs ledelse med store vækstambitioner.

Men her er det faktisk sket mere professionelt end i flere store banker. I hvert fald har Ringkjøbing Landbobank beskyttet sig bedre end Danske Bank mod de skriftende vinde på finansmarkedet.

I 2002 kostede en aktie i Ringkjøbing Landbobank stort set det samme, som den værdi aktien afspejlede i banken. Da banken var hårdest ramt under krisen, svarede aktierne stadig til bankens bogførte værdi.

I dag koster aktiemassen 1,3 gange så meget, som banken er værd på papiret, hvilket er et tegn på, at aktionærerne tror på, at der er gode muligheder ved at investere i bankens aktier.

Sådan er det bestemt ikke gået for Danske Bank. Tilbage i 2002 var tilliden til banken betydelig, og aktierne kostede hele 1,7 gange de bogførte værdier. Investorerne troede på den fremadstormende bank, som voksede sig ud over landegrænserne.

Også Danske Bank blev fanget af finanskrisen, og kursen på aktierne faldt så meget, at de kun udgjorde 26 pct. af de værdier, banken havde bogført. I dag svarer aktiekapitalen til 65 pct. af de bogførte værdier. Med andre ord mener aktionærerne fortsat ikke, at banken nok værd.

Tæt dialog med politikerne
Små banker kan lukke, når det går rigtig skidt. Store banker kan synke dybt, men falde må de ikke. Takket være en fremsynet indsats af politikerne er banksektoren i klar bedring.

Flere banker vil falde, men der er gode chancer for, at de kan føres videre under nyt navn. Og desuden er det sikret, at bankerne selv på betale regningen for deres problemer.

Danske Bank oplyser i dagens regnskab, at den har betalt 9,1 mia. kr. til tre af de fire bankpakker, og det har den råd til. Danske Bank har trods krisen i dag en solvens på 17,9 pct., hvilket er langt over det niveau, myndighederne kræver. Faktisk har Danske Bank 72 mia. kr. mere i kassen, end kravene tilsiger.

Alligevel vil aktionærerne kun betale 65 øre, for hver krones kapitalværdi banken har bogført. Det viser, hvor skrøbelig sektoren er. Banken tjener altså penge, men ikke nok til at investorerne tør placere deres penge netop her.

Derfor lyder budskabet gang på gang, at politikerne ikke må straffe bankerne for fortidens synder. Og skulle det ske, vil byrden med statsgaranti væltes over på kunderne.

Nye byrder væltes over på kunderne, nuvel - Om denne form for beskatning kommer fra borgerne eller fra bankerne, kan finansministeren være ligeglad med. Penge er penge. For borgere, banker og politikere.

LO og DA opsiger overenskomster

Overenskomsterne for omkring 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er nu officielt opsagt, oplyser LO til DR Nyheder.

LO's formand Harald Børsting og DA's adm. direktør Jørn Neergaard Larsen har i dag underskrevet opsigelserne af overenskomsterne på blandt andet industri-, byggeri-, butiks-, hotel- og transportområdet.

Dermed er vejen officielt banet for en storkonflikt senere på foråret, hvis parterne ikke får forhandlet nye overenskomster på plads.

Ikke en konfliktoptrapning
Opsigelsen af de gældende overenskomster skal dog ikke ses som en optrapning, forklarer professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

-Det er bare et udtryk for at man skal følge nogle bestemte tidslinjer og formalia, hvis man skal være klar til at gå i konflikt. Det behøver ikke på nogen måde at være et udtryk for sammenbrud i forhandlingerne, siger Flemming Ibsen til DR Nyheder.

Parterne på det store og afgørende industriområde havde givet sig selv en frist til i morgen til at blive enige. Det når de ikke, men ifølge Flemming Ibsen betyder det ikke, at der er krise i forhandlingerne.

-Parterne er ikke under tidspres, og derfor behøver man ikke jage tingene igennem, for der er stadig masser af tid, siger Flemming Ibsen.

Arbejdsgiverne presser
Han henviser til at overenskomsterne først er opsagt fra 1. marts, og derefter har Forligsmanden mulighed for at udsætte en eventuelt varslet konflikt i fire uger.

Det altoverskyggende spørgsmål i forhandlingerne er, hvor lave lønstigninger, lønmodtagerne må tage til takke med.

-Arbejdsgiverne går benhårdt efter at få forbedret konkurrenceevnen og en smal økonomisk ramme. Omvendt går fagbevægelsen efter at få udvidet rammen, men begge parter er enige i, at vi skal have forbedret konkurrenceevnen, så vi beholder arbejdspladser i Danmark, siger Flemming Ibsen til DR Nyheder.

LO og DA har også aftalt at se bort fra det første af de to konfliktvarsler, man normalt skal afsende.

Græsk spareplan styrker euroen

Euroen er styrket efter de første bulletiner om, at Grækenland er blevet enige om en spareplan, der lever på de krav, som EU, ECB og IMF har fastsat for udbetaling af næste hjælpepakke.

Euro styrkedes umiddelbart efter nyheden til 1,3300 dollar fra 1,3257 dollar. Kort tid senere, ved 14.30-tiden var euro dog faldet tilbage til et niveau omkring 1,3265 dollar.

Kurser steget på børsen
På aktiebørserne er kurserne steget yderligere en spids efter spareplanen, mens obligationskurserne i "sikre" lande som Tyskland og Danmark er faldet.

Herhjemme ligger den 10-årige rente i 1,93 pct., hvilket er 3 basispoint højere end onsdag.

Renterne på 10-årige tyske statsobligationer, der har været hårdt presset under finanskrisen, steg med over to procent for første gang i knap to måneder.

Fedtskatten gør ondt: Bisca skifter direktør

Den store danske kikse- og kagevirksomhed Bisca skifter administrerende direktør.

Det skriver Food-Supply.dk.

I stedet for Leif Bergvall Hansen er den tidligere produktionsdirektør Michael Budtz Berthelsen indsat på posten.

Michael Budtz Berthelsen opholder sig i øjeblikket på ferie i Hawaii, men bekræfter kortfattet direktørskiftet over for Food Supply.

Skyldes dårlige resultater
- Det er korrekt, at han er stoppet i Bisca. Resultaterne i Bisca har ikke været tilfredsstillende, og vi vurderer, at der venter endnu større udfordringer i fremtiden. Bisca står foran store udfordringer, eftersom man for nyligt har pålagt vores produkter store, nye afgifter på blandt andet sukker og fedt, hvilket gør det vanskeligt at drive en effektiv forretning, siger Jan Bodd, der er medstifter af Biscas hovedaktionær, det norske fødevareselskab Scandza AS.

Leif Bergvall Hansen overtog direktørposten i Bisca i 2006.

Straarups siger farvel med millioner i lønforhøjelse

Danske Banks direktør Peter Straarup kan se frem til at blive arbejdsløs, når han går ud af Danske Banks hovedkontor på Holmens Kanal i København i næste uge.

- Jeg har ingen store planer om en anden karriere. Jeg regner med, at jeg får en mindre tæt kalender, siger Peter Straarup.

Men han kommer ikke til at stå med hatten i hånden for at få det til at løbe rundt på hjemmefronten.

Mens Danske Bank måtte skære over to milliarder at sit overskud før skat sidste år, der endte på 4,2 milliarder kroner - ja, så skæpper det alligevel lidt i kassen hos den afgående direktør.

Af regnskabet fremgår det, at Straarups løn steg med samlet 3,2 millioner fra 2010 til 2011.

Så Straarup mærker ikke, at inflationen tærer på lønnen, som mange i Danmark gør. De ansatte i finanssektoren må eksempelvis de kommende to år se frem til en lønfremgang på blot en procent årligt.

I 2010 fik Peter Straarup et kontraktligt vederlag på 7,1 millioner kroner og en pension på 2,1 millioner. Det beløb steg sidste år til 12,4 millioner - de 10,1 millioner i såkaldt kontraktligt vederlag og de 2,3 millioner i pension.

Og da Straarup endnu ikke lagt nogen planer for, hvad han skal bruge tiden på, når han går på pension, kan han da bruge tiden på at nyde sin løn i stedet.

Peter Straarups bliver afløst af A.P. Møller-Mærsk-bossen Eivind Kolding, der bliver førstemand i Danske Bank 15. februar.

/ritzau/

Irsk eventyr blev dyrt for Danske Bank

Det har været dyrt for Danske Banks direktør Peter Straarup at slå sine folder i Irland. Ifølge beregninger, som Ritzau Finans har lavet, har det irske eventyr kostet banken over 20 milliarder kroner.

Alene sidste år gav den irske afdeling af Danske Bank et underskud på otte milliarder, fremgår det af bankens regnskab for 2011.

Det er specielt de irske erhvervsejendomme, der får bundlinjen til at bløde. En tredjedel af bankens irske lånebog kan føres ind under der, hvor aktiviteten er gået totalt i stå.

Usikkerhed
Også det irske boligmarked, der tegner sig for en anden tredjedel af Danske Banks udlån i Irland, er hårdt ramt af krisen.

Og den faldende tendens på boligmarkedet ventes at fortsætte, skriver banken i regnskabet.

- Den irske økonomi vil stadig være ramt af strukturelle udfordringer, og det økonomiske klima giver usikkerhed om det fremtidige nedskrivningsbehov, skriver banken og fortsætter:

- Ligeledes er udviklingen på det nordirske ejendomsmarked for udlejning og developere usikkert. Koncernen vurderer derfor, at nedskrivningerne i Irland og Nordirland i det mindste i de kommende kvartaler forbliver på et højt niveau.

Tilbage i 2005
Det var tilbage i 2005, at Danske Bank gjorde sine hoser grønne i det irske og købte National Irish Bank i Irland og Northern Bank i Nordirland for 10,4 milliarder kroner.

Både den afgående ordførende direktør Peter Straarup og den tidligere bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, har erkendt, at timingen for opkøbet var forfejlet.

Kraftig stigning i fyringsvarsler

Flere og flere danskere står til at miste jobbet. Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at antallet af fyringsvarsler er steget fra 1186 personer i december 2011 til 2649 i januar 2012. Det er det højeste niveau siden oktober 2010.

Der er traditionelt flere fyringsvarsler i januar på grund af årstiden, men selv hvis tallene er sæsonkorrigeret, er det "markant", lyder det fra Danske Bank i en kommentar.

- Det høje niveau i antallet af fyringsvarsler bekræfter vores hidtidige syn på udsigterne for arbejdsmarkedet. Vi vil se yderligere fald i beskæftigelsen og tilsvarende stigninger i ledigheden de kommende måneder, skriver økonom Jens Nærvig Pedersen.

Kraftig stigning
Han forventer af samme grund, at der vil stå cirka 180.000 personer i ledighedskøen, hvilket er en stigning på 10.000-15.000 personer.

Handelsbanken ser ingen snarlig vending for dansk økonomi på baggrund af tallene.

- Trods de bedringstegn vi har fået fra især industri- og eksportsektoren på det seneste, er der således i dagens tal ikke noget, der peger på, at arbejdsmarkedet står til en snarlig vending i mere positiv retning, skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.

Stadig negativt
Han glæder sig dog over, at antallet af ledige job på jobnet.dk stiger. Men han mener ikke, at det fjerner det negative indtryk.

Det mener man til gengæld hos Nordea. Her skriver senioranalytiker, Jan Størup Nielsen, at antallet af ledige job nu er på sit højeste niveau siden begyndelsen af 2011, samtidig med, at antallet af arbejdsløse er faldet fire måneder i træk.

Ingen ny nedtur
Tallet er steget fra 13.429 personer i december til 16.892 i januar. Korrigeret for sæsonudsving svarer det til en stigning på 700 personer.

- Det tyder på, at det store fald vi så i beskæftigelsen i 3. kvartal sidste år ikke bliver starten på en ny kraftig nedtur, da mange virksomheder allerede har foretaget den nødvendige tilpasning i beskæftigelsen, skriver Jan Størup Nielsen.

Boxer får bøde for sjusk

Tv-udbyderen Boxer har ikke været god nok til at fortælle kunderne, hvad det egentligt koster at få abonnement hos dem.

Det koster nu selskabet 100.000 kroner i bøde, oplyser forbrugerombudsmanden.

- Forbrugerne har krav på at vide, hvad en aftale helt konkret vil forpligte dem til økonomisk - og det er mindsteprisen et godt udtryk for, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en kommentar til bøden.

Ikke klart nok
Det er i forbindelse med et kampagnetilbud i juni 2011 på Boxers hjemmeside, hvor der ikke oplyses klart nok om mindsteprisen på et tv-abonnement.

I tilbuddet blev den månedlige pris og den halvårlige kortafgift angivet.

Men selskabet oplyste ikke samme sted, hvad forbrugeren mindst skulle betale i bindingsperioden på 12 måneder. Den pris blev først oplyst, når forbrugeren klikkede på "Læs mere".

Forbrugerombudsmanden anmeldte i efteråret Boxer TV for at have annonceret med kampagnetilbuddet uden at oplyse tilstrækkeligt tydeligt om den samlede pris for abonnementet i bindingsperioden.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Boxer bliver gjort opmærksomme på reglerne. Og derfor er der sket en forhøjelse af bødeniveauet. Selskabet har erkendt fejlen og accepteret bøden.

- Det er positivt, at Boxer straks vedkendte sig overtrædelsen, men jeg forventer samtidig, at forbrugerne fremover kan regne med at få den samlede pris tydeligere oplyst, siger Henrik Øe.

Danske Bank skærer 2000 ansatte væk

Danske Bank vil skære ned på antallet af ansatte. Samlet vil der være 2000 færre medarbejdere om tre år, oplyser banken. I alt har Danske Bank-koncernen 21.320 fuldtidsansatte.

Tallene kommer frem i forbindelse med, at Danske Bank offentliggør det endelige regnskab for 2011.

Danske Bank offentliggjorde allerede i november 2011, at de ville skære 2000 stillinger væk, oplyser Danske Bank til DR Nyheder.

Finansiel uro
Det viser et overskud før skat på 4,2 milliarder kroner. Regnskabet er det sidste, som koncerndirektør Peter Straarup står bag.

- Sidste halvdel af året har været præget af betydelig finansiel uro og økonomisk tilbageslag. Det har påvirket resultatet, der er lavere, end vi forventede ved årets begyndelse, siger Straarup i en kommentar til regnskabet.

Efter skat er overskuddet på 1,7 milliarder kroner.

Danske Bank: overskud på 4,2 milliarder

Danske Bank kommer ud af 2011 med et overskud før skat på 4,2 milliarder kroner. Regnskabet er det sidste, som koncerndirektør Peter Straarup står bag.

- Sidste halvdel af året har været præget af betydelig finansiel uro og økonomisk tilbageslag. Det har påvirket resultatet, der er lavere, end vi forventede ved årets begyndelse, siger Straarup i en kommentar til regnskabet.

Efter skat er overskuddet på 1,7 milliarder kroner.

Nedskrivninger
Nedskrivningerne faldt med fem procent fra 2010 til 2011 - og samlet måtte bankkoncernen nedskrive med 13,2 milliarder på blandt andet erhvervsejendomme i Irland og Nordirland og på danske landbrugskunder, erhvervsejendomme og danskere generelt.

Peter Straarup er trods et lavere overskud end ventet, tilfreds med, at han efterlader banken med tilfredse kunder. Det viser målinger, der er lavet på tværs af koncernen:

- Vores kunder bliver stadig mere tilfredse med os. Samtidig er der iværksat en række initiativer, der skal styrke indtjeningen, forbedre kundetilfredsheden yderligere og sikre en konkurrencedygtig forretning fremover, lyder det fra den snart tidligere direktør.

Peter Straarup forlader sin post i næste uge. Direktørstolen overtages derefter af Eivind Kolding, der kommer fra A.P. Møller-Mærsk.

Eksperter: Danske Bank er for stor til Danmark

Danske Bank er for stor til Danmark. Hvis ikke storbanken splittes op, risikerer den at trække staten Danmark med i et frit fald, hvis banken igen kommer i problemer som i 2008, hvor den blev hårdt ramt af finanskrisen.

Så klart lyder advarslen fra flere udenlandske finanseksperter med kendskab til den danske finansverden, skriver Ugebrevet A4.

Regeringen har netop nedsat et udvalg, der skal undersøge behovet for skærpede krav til storbanker som Danske Bank, der økonomisk er næsten dobbelt så stor som hele den danske samfundsøkonomi.

Allerede nu erklærer flere politikere lige fra Liberal Alliance til Enhedslisten sig åbne over for en opsplitning af Danske Bank.

Ti år med vokseværk
- Med den størrelse, banken har i dag, er det kun rimeligt at betegne Danske Bank som et finansielt masseødelæggelsesvåben. For banken kan jo rive hele den danske samfundsøkonomi med sig ned, fastslår Jacob Funk Kirkegaard, økonom og research fellow ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics.

Danske Bank har de seneste ti år haft vokseværk. I 2001 havde banken en balance, der svarede til 115 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Efter et kort knæk under finanskrisen nåede banken i 2011 en størrelse på 3.381 milliarder kroner eller 189 procent af BNP.

Direktør i tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) Karel Lannoo finder det også hævet over enhver tvivl, at banken er for stor til Danmark. Han understreger, at Danske Bank med sin størrelse havde et væsentligt ansvar for, at finanskrisen i Danmark blev så hård.

Aktiemarkedet: Vestas fyrer de forkerte

Havde Vestas fyret de rigtige i ledelsen, havde det kompenseret for et dårligt regnskab, mener analytiker.

- Hvis man havde udskiftet på de rigtige poster, så tror jeg godt, at det kunne have kompenseret en del af det kursfald, som vi har set i dag.

Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks analytiker, Jacob Pedersen, oven på Vestas-aktiens store fald. Vindmøllegigantens aktie var faldet med 13,86 procent, da børsen i København lukkede onsdag eftermiddag.

De rigtige udskiftninger
Han vurderer, at det burde have haft en positiv effekt på kursen, at den viceadministrerende direktør Henrik Nørremark tirsdag aften fik en fyreseddel.

- Det burde i vid udstrækning have kompenseret for de svage tal, hvis investorerne mente, at det var de rigtige udskiftninger, siger Jacob Pedersen.

Desuden valgte bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og næstformand Torsten Erik Rasmussen at trække sig fra deres poster i vindmøllegiganten. Det sker efter pres fra storaktionæren ATP.

- Men man har tilsyneladende ikke udskiftet på den post, som investorerne havde håbet på, siger Jacob Pedersen.

Ingen navne
Hvem det kunne være, vil Jacob Pedersen ikke byde på og altså heller ikke, om det er den administrerende direktør Ditlev Engel.

Kursfaldet kommer efter, at Vestas i 2011 fik et underskud på 1,1 milliarder kroner før skat, mens analytikerne kun havde ventet et underskud på 450 millioner kroner.

Det store kursfald betød, at Vestas lukkede med en aktiekurs på 57,5 kroner efter et fald på 13,86 procent, mens det samlede C20-indeks lukkede i et plus på 0,2 procent.

Ritzau

Mærsk dropper handel Iran efter EU-boykot

Maersk Tankers, som er ejet af A.P. Møller-Mærsk, dropper nu handel med Iran af frygt for at bryde EU's olieembargo.

Det siger selskabets direktør for driften, Henrik Ramskov.

- Fra den 24. januar er alle nye aftaler, som involverer Iran eller transport af gods med oprindelse i Iran, blevet suspenderet, siger han.

Beslutningen kommer, efter at EU den 23. januar forbød import af olie fra Iran. Derfor bliver der heller ikke ændret på aftaler, som er indgået inden da.

Det europæiske forbud mod import af iransk olie trådte i kraft øjeblikkeligt, men eksisterende aftaler kan løbe frem til 1. juli.

Iran truer med olistop
Irans udenrigsministerium indkaldte straks efter aftalen den danske ambassadør i Teheran for at klage over EU's "ulogiske beslutning" om at indføre olieembargo. Det skete, fordi Danmark har formandskabet for de 27 EU-lande i dette halvår.

Og siden har Irans olieminister truet med, at den islamiske stat snart vil indstille eksporten af råolie til "visse" lande.

Sanktionerne er en del af de bestræbelser, der koordineres med USA for at presse Iran til at indstille det omdiskuterede atomprogram.

EU køber omkring 450.000 tønder olie af Iran om dagen, og det betyder, at de europæiske lande er et af de vigtigste markeder for Iran sammen med Kina og Indien.

I de første ni måneder af 2011 udgjorde iransk olie 34,2 procent af Grækenlands samlede import, 14,9 procent af Spaniens import og 12,4 procent af den italienske olieimport.

Maersk Tankers er 100 procent ejet af det danske konsortium A.P. Møller-Mærsk og er et af verdens største selskaber inden for transport af råolie, olieprodukter og gas.

Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab

Vestas-aktien får hug efter et dårligt årsregnskab og lukker med et minus på 13,86 procent på børsen i København.

Det store fald kommer efter, at Vestas har fremlagt et rødt årsregnskab. Selskabet fik et underskud før skat på godt 1,1 milliarder kroner, hvor analytikerne efter den seneste udmelding fra virksomheden kun havde ventet et underskud på 450 millioner kroner.

Efter to nedjusteringer indenfor de seneste tre måneder er presset desuden steget på ledelsen.

Den viceadministrerende direktør Henrik Nørremark fik tirsdag aften en fyreseddel, mens bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og næstformand Torsten Erik Rasmussen har valgt at trække sig. Det sker efter pres fra storaktionæren ATP.

Styrtdykkede fra morgenstunden
Men lige meget hjalp det tilsyneladende. I hvert fald gav udskiftningen i toppen altså ikke fornyet tro blandt aktionærerne.

Aktiekursen på Vestas-aktier styrtdykkede allerede fra morgenstunden. Efter cirka 10 minutters handel onsdag morgen lå aktiekursen på omkring 58 kroner, svarende til et fald på 13 procent.

Og dagen på børsen i København har ikke betydet fremgang for vindmøllegiganten, der sluttede dagen med en aktiekurs på 57,5 kroner eller altså et fald på knap 14 procent.

Det er ikke første gang, Vestas-aktien er så langt nede. I begyndelsen af året lå den nede omkring 55 kroner, men siden er aktiekursen steget jævnt - lige frem til de seneste meldinger fra vindmøllegiganten.

Så mens det samlede C20-indeks lukkede i et plus på 0,2 procent, smed Vestas-aktien hele 13,86 procent og lukkede med en aktiekurs på 57,5 kroner.

Rejsedirektør: SAS' dage er talte

SAS kom ud med et underskud på 1,4 milliarder danske kroner sidste år. Og selv om tallet ser lidt bedre ud end sidste år, er det stadig kritisk for flyselskabet, mener flere eksperter. Og administrerende direktør i Travelmarket Ole Stouby er ikke i tvivl om, at SAS's skæbne er truet. 

- SAS må ende med at blive købt op eller blive fusioneret inden for et år eller to. For jeg tror ikke, de er i stand til at geare deres forretning, så den bliver attraktiv til det marked, der tegner sig nu, siger han.

Lave flypriser fortsætter
Det vil ifølge Ole Stouby ske, fordi flypriserne stadig ligger rekordlavt, og SAS er presset af lavprisselskaberne.

- Vi havde forventet, at priserne ville stige inden for de seneste år, men de har konsekvent ligget lavt siden 2009, siger Ole Stouby.

Han understreger, at mange andre flyselskaber allerede er blevet opkøbt eller har fusioneret.

- Det er en naturlig udvikling, som mange flyselskaber har været igennem. Blandt andet KLM og Air France, som er et selskab i dag, siger han og uddyber, at det samme er sket for Lufthansa og Austrian Airlines.

Køberen skal stå klar først
Men Jacob Pedersen, der er aktieanalytiker i Sydbank mener ikke, at SAS bliver opkøbt inden for det næste år.

- Det kan sagtens være, at SAS bliver opkøbt på et tidspunkt, men det kræver potentielle købere, der har et organisatorisk overskud til at gå i gang med sådan et opkøb. Og det er der ikke nogen, der har lige nu, for de har deres eget at bakse med, siger Jacob Pedersen.

Men han er enig i, at SAS er enormt udsat, og at der ikke skal meget til for at skubbe selskabet i den forkerte retning. Men en konkurs kommer ifølge ham ikke på tale inden for det næste års tid.

Rekordbillige flybilletter skader SAS

SAS er presset af de rekordlave flypriser, der nu ligger endnu lavere end i 2009, hvor branchen troede, at priserne ikke kunne blive lavere. Men priskurven ser ud til at fortsætte nedad, vurderer administrerende direktør i Travelmarket Ole Stouby.

- Det interessante er, at vi 2009 så nogle utroligt billige flybilletter på grund af finanskrisen, og alle havde forventet, at det ville vende, men priserne er nu endnu lavere, og alt tyder på, at de vil fortsætte ned i pris, fortæller Ole Stouby til DR Nyheder.

Branchen er under pres
Og det er lavprisflyselskaberne som Norwegian og Qatar Airways, der presser priserne ned.

- Flybranchen er under pres og derfor har de måttet sænke prisniveauet markant. Man kan i hvert fald konkludere, at det ikke bliver lettere for flyselskaber som SAS, siger Ole Stouby.

Den holdning deler Jacob Pedersen fra Sydbank:

- Der er for mange flypladser i forhold til deres antal af kunder, og så er der kun en mulighed, og det er at sænke flypriserne, siger han.

SAS får det svært
De spår begge en hård fremtid for SAS på grund af det lave prisniveau i flybilletter, selv om SAS' økonomiske underskud er lavere i år end de seneste par år.

- SAS har omkostninger ved at flyve, som deres indtægter ikke dækker, så SAS er meget udsat, siger Jacob Pedersen.

Det er svært for SAS at klare konkurrencen fra markedet, og derfor har selskabet været nødsaget til at nedlægge ruter, påpeger Ole Stouby.

- Selv om de har sat deres priser ned, har de ikke haft mulighed for at følge med. De har det svært i konkurrencen med de nye flyselskaber, og det bliver ikke nemmere for dem i fremtiden, siger han.