Per Stig får mandat til at forhandle om Thule

* Planerne om et missilskjold, der skal beskytte USA mod fjendtlige missiler, kan blive til virkelighed allerede i 2004 eller 2005.

*Når skjoldet er fuldt udbygget måske ti år senere, skal et missilskjold bruge et netværk af radarer omkring USA. En af disse er Thule-radaren i Grønland.

* National Missile Defense (NMD) er et raketforsvarssystem, som Clinton-regeringen udviklede med det formål at beskytte USA mod fjendtlige atomraketter.

* Et raketforsvar fungerer i store træk på følgende måde: Opsendelse af en fjendtlig raket observeres af alarmsatellitter, der befinder sig i rummet og står i forbindelse med fem allerede eksisterende radaranlæg, heriblandt Thule i Grønland.

* De fem radaranlæg udbygges med varslingssatellitter. Ved at bruge alle de data, som radaranlæggene fodrer systemet med, ledes forsvarsraketten mod de fjendtlige missiler.

1945: Den amerikanske hær begynder planlægningen og udviklingen af et missilforsvar.

1957: USA begynder på det første missilforsvarssystem, der dog sammen med to andre forsøg bliver skrottet.

1983: Præsident Reagan annoncerer, at USA vil udvikle et komplet missilforsvar. Programmet bliver døbt 'Star Wars' af kritikerne.

1989: Præsident Bush beslutter at fortsætte udviklingen af missilforsvaret.

December 2001: USA opsiger ABM-traktaten, der begrænser udviklingen af missilforsvar, med Rusland, og får dermed frie hænder til at fortsætte opbygningen af missilforsvaret.

December 2002: USA afprøver systemet for ottende gang. Fem af de otte test er lykkedes, men kritiseres af ekspert for ikke at være realistiske.

December 2002: USA beder formelt Danmark om lov til at udbygge Thulebasen som led i planerne om et missilforsvar.

2004: De første missiler skal efter planen være på plads i Alaska.

* Thule-basen er et levn fra den kolde krig. Det er også Danmarks eneste vigtige bidrag til den kolde krig.

* I 1941 gav den danske Washington-ambassadør Henrik Kauffmann USA carte blanche til at drive basefaciliteter i Grønland - et åbent brud med den danske regerings samarbejdslinje over for den tyske besættelsesmagt.

* I 1951 udfærdigede man en traktat om Thule-basen, den såkaldte forsvarsaftale. Samme år landsatte amerikanerne over 12.000 soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkning blev forøget med 50 %.

* I 1957 bad USA om tilladelse til at placere atomvåben i Grønland.

* Danmark fik to holdninger til atomvåben. Den officielle, hvor man nægtede at modtage dem, og den reelle, hvor man havde givet amerikanerne lov til at placere atomvåben i Grønland.

* Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk bombefly med fire brintbomber i lasten ned ved Thule-basen.

* Det lykkes at holde den reelle atompolitik hemmelig langt op i 1990'erne hvor H.C. Hansens brev ved et tilfælde blev fundet.

* To år efter at USA i 1951 anlagde den store Thulebase, fik den grønlandske befolkning ordre til at forlade deres gamle boplads og flytte 150 kilometer mod nord til Qaanaaq, hvor en ny by blev anlagt.

* I næsten 50 år hævdede de danske regeringer, at flytningen skete frivilligt.

* Men thuleboerne anlagde retssag mod staten. I 1999 fastslog Østre Landsret, at det var tvang, da thuleboerne blev flyttet.

* Thuleboerne fik tilkendt en halv million kroner i erstatning for mistede fangstrettigheder. Men landsretten afviste deres ejendomskrav til Thule-baseområdet.

* Thuleboerne har anket dommen til Højesteret for at få anerkendt ejendomsretten til området med basen. Samtidig har de forhøjet erstatningskravet til 235 mio. kr.

* Sagen ventes at komme for i Højesteret i efteråret 2003.

* En aftale mellem det grønlandske hjemmestyre, danskerne og amerikanerne har givet Thuleboerne et lille område med deres gamle bopladser tilbage.