Grønland: Hans Ø er besat
26. juli 2005 09:27Grønlands vicelandsstyreformand, Josef Motzfeldt, mener, at der
reelt er tale om okkupation, når der er canadiske soldater på Hans
Ø nord for Grønland, og en canadisk forsvarsminister besøger øen,
uden at de danske myndigheder er orienteret på forhånd.
 |
 |
 |
Striden om
Hans Ø har stået på siden 1973, da Canada og Danmark indgik en
grænseaftale for området. Men suveræniteten over Hans Ø kunne man
ikke blive enige om, så man enedes så at sige om at være
uenige. |
 |
 |
 |
Siden da
har begge lande med mellemrum besøgt øen. Danmark har haft
flådeskibe ved øen, og canadierne havde for nylig en militærøvelse
i området.
|
 |
 |
 |
Danmark
mener, at Hans Ø er dansk territorium, fordi den ligger tættere på
Grønland end på Canada. |
 |
 |
 |
Canadierne
er i gang med at undersøge, om øen hænger sammen med den canadiske
sokkel. Desuden siger canadierne, at det var briterne, der opdagede
øen, og at Canada har overtaget de britiske rettigheder i området.
|
 |
 |
 |
Øen ser ud
til at få stadig større betydning, fordi den globale opvarmning kan
betyde, at skibstrafikken i området stiger, fordi isen smelter og
åbner nye sejlruter. |
 |
 |
 |
Canadiske
olieselskaber har desuden haft kig på området ved øen i jagten på
mulige olieforekomster.
|
 |
 |
 |
Øen er
cirka 1,3 kvadratkilometer, og farvandet i en kilometer rundt om
øen er også en del af striden. |
 |
 |
 |
Inuitter i
Canada og Grønland har ligget i strid om fiskerettigheder.
|
 |
|
|
- Når nogen uretmæssig forsøger at gøre deres indflydelse
gældende på øen, som både Grønland/Danmark og Canada gør krav på,
kan jeg ikke tolke handlingen som andet end en regulær besættelse
af et område, hvor international lov ellers gælder, siger Josef
Motzfeldt, der også er landsstyremedlem for
udenrigsanliggender.
Forsvarsminister Bill Graham besøgte øen i onsdags, men først to
dage senere blev Danmarks ambassade i Canada underrettet. En uge
tidligere havde canadiske soldater plantet det canadiske flag på
den ubeboede ø.
Afklaring haster
Canada og Danmark har i årevis ligget i diplomatisk strid om
suveræniteten over øen i Kennedy Kanalen. Nu hævder canadierne,
ifølge canadisk presse, at Canadas sag står stærkere på grund af
ministerbesøget.
Vicelandsstyreformanden mener, at det haster med at få en
international afklaring af, hvilket land, der i henhold til FN's
havretskonvention kan gøre krav på øen.
Ifølge konventionen kan en nation gøre krav på et område, hvor
der er tvist om tilhørsforholdet, hvis landet er geologisk
forbundet med området.
- Og videnskabsfolkene må så på den baggrund afgøre, hvilke
lande, der kan gøre krav på Hans Ø, siger Josef Motzfeldt.
Dansk protest afvist
Udenrigsministeriet overrakte i går en såkaldt verbalnote til
Canadas ambassadør i Danmark, Fredericka Gregory, hvor Danmark
beklager, at Canadas forsvarsminister besøgte øen uden først at
anmelde det til Danmark.
- Den canadiske ambassadør svarede, at hun ikke mener, at der
var tale om nogen ændring i det mønster, der er et naturligt led i
canadisk suverænitetshåndhævelse - nemlig at en canadisk minister
besøgte, hvad hun opfatter som en canadisk ø. Så vi var enige om
igen at være uenige, siger ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der er
chef for Udenrigsministeriets juridiske tjeneste.
Han tilføjer, at Danmark er klar til at sætte sig til
forhandlingsbordet.
- Det er der, sagen skal løses, og det kommer vi til på et
tidspunkt. Men jeg er ikke sikker på, at det bliver lige i morgen
eller den næste måned. Vi har andre sager, som er vigtigere, siger
Peter Taksøe-Jensen.


|
Hans Ø ligger
mellem Grønland og Canada.
© DR |