preload loader
Gammel-Skole-03

Københavns Kommune har ikke selv penge til at forbedre de nedslidte lokaler, mener Ritt Bjerregaard.

Foto: DR

 

Ritt: Sponsorer skal redde skolerne

12. okt. 2005 10.07 Politik Opdat.: 12. okt. 2005 10.56

Et nyt lokale til natur og teknik betalt af Danfoss, eller helt nye computere betalt af Microsoft. Det er tænkte eksempler, men det kan blive til virkelighed i Københavns Kommune.

Debat om sponsorering

Ritt Bjerregaard vil lade private firmaer betale for nye skolelokaler. Til gengæld får firmaerne et lokale opkaldt efter sig. Hvad mener du om ideen?

 

Socialdemokraternes overborgmesterkandidat  Ritt Bjerregaard offentligør i dag en plan for, hvordan der kan skaffes penge til at forbedre de nedslidte lokaler på skolerne.

Og hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig. 

Udtryk for desperation
- Det er selvfølgelig udtryk for desperation fra min side, for det er virkelig galt fat med mange faglokaler, og der er mange ting at bruge pengene på, siger Ritt Bjerregaard.

Ideen med at lade private firmaer betale for skolelokaler benyttes allerede på Danmarks Tekniske Universitet. Ritt Bjerregaard mener, at ideen kan overføres til folkeskolerne, hvis det sker med varsomhed.

- Man skal være meget opmærksom på, at man ikke lægger lokaler til en fed reklamestrøm, siger Ritt Bjerregaard.

Pengene skal fordeles
Forældreorganisationen Skole og Samfund tager pænt i mod forslaget.

- Ideen er fin, men pengene bør gå til en fælles pulje, så man sikrer, at pengene går til de skoler, der trænger mest, og ikke kun til de populære skoler, hvor virksomhedsejernes børn går, siger Hanne Kledal, næstformand i Skole og Samfunds afdeling i København til Berlingske Tidende.  

SF uenig med sig selv
SFs spidskandidat ved valget i Københavns Kommune Ninna Thomsen bakker op om forslaget fra Ritt Bjerregaard. Hun mener at de københavnske skoler har brug for en hjælpende hånd.

- Men Ritts forslag hjælper ikke noget, hvis det er alle Østerbro skolerne der løber med sponsoraterne. Skal SF stemme for forslaget skal sponsoraterne gå til de svageste skoler, siger Ninna Thomsen.

På Christiansborg er SF dog parat til at afvise forslaget. Anne Baastrup kalder sponsorering for en glidebane.

- Private firmaer giver som regel ikke sponsorstøtte i større omfang uden at kræve nogle betingelser opfyldt. I en tid hvor mange kommuner er under et gevaldigt økonomisk pres som følge af regeringens skattestop kan man ikke se bort fra den tanke, at modydelserne kan blive krav til lokalplanlægning og miljøgodkendelser, siger Anne Baastrup 

Send eller anbefal link

 

Grækerne kan gå voldsomme dage i møde

(20:17)

Spareplanen for Grækenland betyder store demonstrationer med mange på gaden, vurderer dansk ambassadør.

 

Tilstår grønlandsk massakre

(21:20)

En ung mand erkender, at det er ham, som står bag et tredobbelt drab og et firedobbelt drabsforsøg i Grønland.

 

Syriens oprørere kræver våben fra Vesten

(21:06)

Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.